Så kom efterfølgeren til Keld Heicks udødelige klassiker fra 1968, ”Vi skal gå hånd i hånd” – nu i en blid rockudgave. Den hedder i den fynske guitarist Simon Høirups version ”Tag en plads i solen” og er nr. to på cd´en. Her rimer ”blød” på ”sød” og ”du og jeg” på ”samme vej”, ligesom i de gode gamle dage før Corona og finanskrise lagde verden i smadder. Det bør tilføjes, at vokalerne hos Høirup ofte bør trækkes lidt, så guldkornene kan passe rent rytmisk. Så det hedder ikke ”glad”, men ”gla-a-d”.
Simon Høirup kigger selv på os fra coveret – selvfølgelig med blå solbriller på. De 10 skæringer på netop udkomne ”Gennem Blåt Glas” handler ifølge sangeren og sangskriveren selv ”om at finde åndelig ilt i en forpustet verden”. Unægteligt en bred kurv, der her fyldes ud med dansksprogede, sporadisk rimede sange og et univers, der fortæller os, at mennesker er forskellige, at fuglene fløjter, at det er godt at være sammen med sin kæreste, og at vi nok skal finde, hvis vi søger i denne uoverskuelige verden.
Rootszone-anmelder Nils Thorlund skrev i 2013 i sin anmeldelse af Høirups instrumentalalbum, ”Next Step”, at Høirup var ”en fandens god spillemand”. Det tror jeg på, og det aner man glimtvis på numre som ”Næste Kyst”, eller titelmelodien, hvor instrumentet synger smukt og grædende. Det gælder også ”Fælder”, der indledes med folk-agtige Dylan-guitartoner.
Åbningsnummeret ”Evigheden lyser” har forståeligt nok været ude som single og rummer også godt guitarspil. Desværre får man ikke lov at høre meget til spillemanden Høirup på ”Gennem Blåt Glas”. Guitaren er trådt i baggrunden, og som anmelder Mads Kornum skriver (på POV International 22. jan. 2021), så er Høirup desværre ikke ”en fandens god sanger”.
Jo, stemmen er da pæn, men vag og lidt for spinkel og gennemsnitligt almindelig, så det er svært rigtigt at blive rørt af de på mange måder stort anlagte tekster, der gerne vil fortælle os sandheder om livet, menneskene og deres store mål her i livet. Det er måske modigt, at en habil guitarist springer ud som sanger for nu også at prøve dette område, men man bør også kunne erkende sine begrænsninger. En gæstevokalist ville have gjort underværker.
Melodierne er gennemgående lige så mindeværdige som teksterne. Med enkelte positive undtagelser. Titelmelodien er fin og iørefaldende, og ”Uden Overblik” starter ligesom et par af de andre numre med et fint, gennemsigtigt og folkemusikeragtigt guitarspil, der får ørerne til at lytte.
Pladens stærke side er så absolut akkompagnementet og orkestret, der tæller en håndfuld velspillende, fynske stjerner. Udover Høirup selv: Kell Dalager og Andy Jarosinski (keys), Mads Stephensen og Peter Dombernowsky (trommer), Jakob Riis (bas), Trine Lunau (kor) og Peter Sund som producer og med-guitarist. Albummet er alt i alt en tekst- og sangmæssigt flad oplevelse, krydret med flot instrumental indsats!
