De to unge musikere, Ottosen og Sorenson, mødte hinanden klokken to om natten i en inspirerende jamsession i august 2013 på festivalen Musik Over Præstø Fjord, og pudsigt nok mener jeg selv dengang at have nydt deres fine og tætte samspil på mandolin og guitar. Helt uden uden egentlig at vide, hvem de var, men godt lød det!
Det er George Sorenson med de amerikanske aner, der klarer mandolinen, så englene synger, og Niels Ottosen fra Vestjylland, som trakterer guitaren. Sidstnævnte synger også og spiller desuden klaver og en fin harmonika på albummet, som er deres debut. På CD’en medvirker en håndfuld dygtige gæstemusikere, og det er nok lidt synd kun at fremhæve et par. Men Mathias Gregersen er en af gæsterne, og han leverer et fremragende basspil, f.eks. på ”Hatteskyggen”, mens Nini Julia Bang ikke mindst på ”Den Høje Vals” synger en velklingende duetsang.
I december 2016 lovede Ottosen og Sorenson hinanden, at de ville indspille to albums. Ét med akustiske arrangementer af Niels’ sange, og det er det, der foreligger her – og ét med udgangspunkt i Georges samling af instrumentale melodier, som vi kan glæde os til engang i fremtiden. Der er 14 skæringer på ”Sange fra Taget”. De fleste er selvskrevne, dansksprogede stemningsbilleder, men der er dog også blevet plads til et par instrumentale numre. CD’ens navn er nok hentet fra en linje i melodi nr. 9, ”Gi´ Lyd”, der meget betegnende for pladen handler om at klatre op og se livet lidt iagttagende fra oven.
De mange lækre sager på pladen fungerer bedst, når det tætte samspil mellem den allestedsnærværende, forsirende og virtuose mandolin og den sikre guitar slynger sig sammen til en højere enhed. Det gælder f.eks. pladens sidste nummer, der faktisk er to i én, nemlig nogle traditionelle numre fra Shetland og Fanø, og det gælder Sorensons egen, den instrumentale ”Prinsessen i Stuen”. Også ”Allersidste Vise” demonstrerer det flotte parløb i en melodi og en sang, som antyder, at den sidste vise alligevel nok ikke bliver den endegyldige. Heldigvis!
Pladens svaghed er teksterne, der flere gange bliver for usammenhængende, utydelige, indforståede og antydningsvise. Det gælder f.eks. ”Løft dine øjne” og ”Børnene”, og det gælder egentlig også det smukke indledningsnummer, ”Skumring”, som dog vinder ved at skabe tusmørkestemning og ved at bruge et frækt og stilbrydende billedord, som at skyggerne lægger ”eyeliner” ud! Sjovt og uventet.
Duoen nævner selv, at deres forbilleder er folk som Søren Kragh-Jacobsen, Cornelis Vreeswijk og Paul Simon, og at deres stil blander folkeviser, gypsy-jazz og amerikansk folk. Det lyder meget rimeligt i mine øren.
Ottosen og Sorenson har op til udgivelsen af ”Sange Fra Taget” skabt en særdeles indbydende hjemmeside (der dog kunne blive endnu bedre, hvis sangteksterne også var med). På hjemmesiden har Solvej Nygaard Gregersen lavet en flot og morsom tegnefilm til nummeret ”Hatteskyggen”, et nummer der handler om alle de stressfaktorer i det moderne samfund, som får os til at ønske at slå hatteskyggen ned og bare krybe i hi af og til.
Et lovende udspil fra to stilbrydere!
