Så er det første hele album ude med den sønderjyske sangerinde, tekstforfatter og komponist Rikke Thomsen. Hun har tidligere udgivet et ”minialbum” med seks numre. Den 30-årige modtog forrige år Modersmål-Prisen for sin indsats med at bevare den sønderjyske dialekt, og det gør hun meget eftertrykkeligt på det nye album med 10 dejlige sange på, alle komponeret af hende selv.
Med de nye numre går det synnerjyske språk sin sejrsgang med Rikke Thomsens fine vokal og guitar i front, for den unge kvinde synger altså bare dejlig naturligt og med et godt band som backup. Det begynder med svingende toner i Var æ Knausgård, hvor vi kommer vidt omkring personligheder som bl.a. Bent Fabricius Bjerre, Bruce Springsteen, Elvis og Dolly Parton! Vausen er et af albummets mest iørefaldende numre, hvor livet bliver sat i perspektiv, f.eks. med linjen Ga vie hvem du æ, og mens Rikke tænker over det, så følger den temposkiftende ballade med netop navnet Ballade, der beskriver en slags kærlighedsaffære.
I det hele taget er omdrejningspunktet i Rikke Thomsens tekster nærværet, kærligheden eller mangel på samme, tankefulde overvejelser, minder og tilbageblik. Der er eksempelvis ingen, som kan synge mæ og dæ så charmerende som Rikke, når hun i den stille og smukke sang Do æ det beest æ ve betragter kærligheden og liver lidt på afstand.
Hun tegner også et mindre selvportræt i sangen Hunge Hjerte, hvor hun også nævner en af sin barndoms figurer fra Blans, hvor hun voksede op, nemlig Marie Schön, og kan ellers synge om Så’n jen som mæ. Malerkunsten tages op til vurdering i Dæ & Monet, mens savnet og minderne vælter frem i den muntre og tempofyldt Kunæ minde me hjem, hvor hun dog konkluderer Æ a selv it helt forstå.
Og det med ikke at forstå fortsætter med ulykkelig kærlighed Tag mæ tebach, som er et flot nummer med god lyrik og vokal af Rikke, ligesom i alle de andre sange. Albummets titelmelodi Opland er en rundtur i barndommen by med godt 500 indbyggere og dens gader, hvor man via Bækgade kommer til Ballebrovej nummer to, hvor æ vej ender blindt ved netop nummer to, hvor Rikkes barndomshjem ligger. Albummets sidste nummer er en flot afslutning, og Rikke kan konkludere at Æ endte fæ naw te å rim å æ opland!
Det er et unikt album, hvad angår det sproglige og teksterne (dem man kan forstå…) Dog kunne jeg ønske, at teksterne ikke var i hvidt på den lyserøde baggrund, som ikke er særlig læsbar. Men Thomsens nye album er absolut et hit både med den vokale og instrumentale del.
