Med udgivelsen af cd´en, ”Blålys” i 2014 bemærkede anmelderne, at Ole Frimer tog et skridt væk fra den traditionelle blues og nu eksperimenterede med dansksprogede tekster og nye rockklange. Stilen fulgtes op på cd-efterfølgeren ”Faerd”, der kom i januar i år. Med dansksprogede, ind imellem næsten viseagtige tekster, kombineret med et rytmefast bluesrockakkompagnement kredsede den 67-årige Ole Frimer og hans velspillende band om det at være på vej -– med tandbørste og/eller med eftertanke og selverkendelse i bagagen.

Det seneste udspil fra bandet hedder ”Live in Eppingen” og betegner – måske af hensyn til det udenlandske publikum – en tilbagevenden til rutinen og til mere traditionelt klingende numre. Et stort tysk publikum værdsætter tydeligvis den gyngende bluesrock, som byder på medrivende sving i hofterne, en vemodig blåtone og fordrer en ikke voldsomt sprogkrævende indsigt. Det er ikke første gang, Ole Frimer indspiller i vort naboland mod syd. I september 2015 udgav bandet albummet ”Live at Blues Baltica”, der dengang var indspillet på en festival i Eutin.

Enkelte numre på ”Live in Eppingen” er rent instrumentale, de fleste er engelsksprogede og ”Single City” er – trods navnet – en dansk tekst om storbyens ensomhed. Jeg ville så gerne forstå teksten og vride den fulde mening ud af den, men Ole Frimers sang drukner til dels i instrumenterne på dette nummer – såvel som på flere andre. Det tyske publikum synes dog at finde sig godt til rette med det danske sprog og applauderer engageret ”Single City”, såvel som de syv andre numre, der har fundet vej til cd´en..

De fire faste musikere i Ole Frimer Band er med. Det er Ole Frimer selv (guitar/vokal), Niels Ole Thorning (keyboard/orgel), Jesper Bylling (bas/kor) og Claus Daugaard (trommer/kor). ”Live in Eppingen” består af lige dele selvskrevet stof og lån fra andre, bl.a. fra mestre som Eric Clapton og Jeff Beck. 49 minutter, garneret med bifald fra et entusiastisk publikum! Der er ikke megen bluesagtig depression over numrene, men til gengæld masser af medrivende energi og flotte guitarriffs af Ole Frimer, hvis guitar både kan græde og klage.

Teksterne, som vi folk-freaks som oftest lægger mærke til og vægt på, er ikke vildt ophidsende. En anmelderkollega tøver endog ikke med at kalde dem ”fornærmende simple”. I hvert fald handler dette her mere om at lade instrumenterne og rytmen tale og så anslå en stemning af brændt kærlighed, ensomt byliv og af bluesmusikkens levedygtighed til alle tider.

Åbningsnummeret er gruppens egen, ”The Clearing”, der på studiealbummet ”Blålys” fra 2014 hedder, ”Lysningen”. Det starter med blide toner, der kunne komme fra klassisk musik eller folkemusik. Men tag endelig ikke fejl! Dette er ægte, gyngende bluesrock. Der er dog også blevet plads til lidt mere stille ballader som ”Sheltered Roads” og ”Old Love”. Sidstnævnte lader lytteren nyde et særdeles flot tangentspil af Niels Ole Thorning.

Eddie Boyds ”The Blues Is Here To Stay” – et nyt nummer på repertoiret – sammenfatter essensen af ”Live in Eppingen”. Det er tyske Katti Records og tyske teknikere, der står bag albummet, og de klarer det flot – fin lyd og fornem mixning.