Så foreligger den gamle Aalborgdreng Ole Berthelsens 18. studiealbum, der ligeledes er hans 35-års jubilæumsplade. ”Barn af tiden” hedder den. 13 numre med mundrette, danske og letforståelige tekster om et 63-årigt liv og mennesker, som har gjort indtryk på vejen. På nær et enkelt nummer er alle selvskrevne. Berthelsen angiver selv, at denne nye cd er mere ”folk/singer-songwriter-præget” end den seneste, ”Utaknemmelig” fra 2013, der var mere rockpræget.
Det er nok muligt. Til gengæld forekommer ”Barn af Tiden” mig også på mange skæringer melodi- og rytmemæssigt at være mere Hansi Hinterseer-præget end den fine afdæmpede ”Østbydreng” fra 2012. Den bastante rytme og de ikke særligt uforglemmelige melodier skyldes især den meget fremtrædende tromme, som den f.eks. høres på ”At lære at være”, der ikke rigtigt fungerer som den satire, den nok er tænkt. Samme rytme findes også på ”Fantastiske Verden”, ”Aldrig for sent”, ”Den Røde Svedekasse” og ”Jeg elsked’ engang en pige”, der læner sig op ad Dansktoppens kernefraser.
Som noget nyt er der nu kommet strygere på mange af numrene. De fungerer i mine øren bedst på den smukke og traditionelt folkeviseagtige ”Lowtbrow Bæk”, der ikke er Berthelsens egen. Den er skrevet af Lars Ringsholt i 1921 på syd-vendelbomål, hvilket uvægerligt ledte min tanke hen på Hausgaard.
Hvad melodierne måtte savne i originalitet, har de fleste af teksterne i nærværende realisme og ligefremhed. Berthelsen er – igennem hele sin gigantiske produktion – Aalborgs fortæller. Og på ”Barn af Tiden” ryster han endnu en gang huskeposen, og ud kommer en masse nye erindringer, hovedsageligt fra 1950´erne og 60´erne. Vi møder så forskellige personer som Holger Fællessanger, Verner Von Braun og Metalsløjdlærer Madsen! Her er erindringer om, hvad de voksne fortalte om krigen, da Ole selv var knægt. Erindringer fra lærepladsen og fra rejser, han har gjort. Som vanligt meget personligt og intenst fortalt, næsten som om sangeren sad over for netop dig og talte med dig i dagligstuen.
Det fungerer rigtigt godt på titelnummeret, der er en filosofisk ”Hvor er tiden dog gået hurtigt-ballade”. Andre gange lever Berthelsen sig ind i andres historier. I Hus Forbi-sælgerens verden, når han genser sin gamle kæreste, der ikke længere vil kendes ved ham. Barsk socialrealisme. Protestsange er der også, som i ”Snydt, ribbet og flået” med en kras beskrivelse af finanskrisen.
Det, der satte gang i udarbejdelsen af ”Barn af tiden” var i følge Ole Berthelsen selv et gyldent øjeblik, nemlig det nye barnebarn, som han ser på et videoopkald direkte fra sin søn på fødeafdelingen.
Flemming Ostermann er på ”Barn af Tiden” tilbage i rollen som producer og all-round musiker. Pladen er særdeles flot produceret og har bl.a.et nyttigt teksthæfte med alle sangtekster. Hertil kommer den dejlige hjemmeside www.oleberthelsen.com, hvor den samlede produktion er sat overskueligt op – med tekster og det hele. Ostermann er med på flere instrumenter sammen med andre dygtige folk som Ole Kibsgaard og Niels Tuxen. Altså: En behagelig erindringsodyssé med vedkommende tekster, men lidt uoriginale melodier.
