Jeres anmelder var forleden taget til release på den unge sangerinde Nathalia Flórez´ debutudgivelse. Hun er født og opvokset i Sønderho på Fanø som datter af den lokale færøsk-fødte kvindelige præst og sin colombianske far. Derved er hun næret af en blandet musikalsk gryderet med salmer, sønderhomusik, salsa med mere i en i øvrigt bredt engageret musikalsk familie.
De blandede rødder går igen i de interessante og varierede melodier, der ligesom teksterne er skabt af Nathalia Flórez selv. Der kan trækkes tråde til både folkemusik, højskoletraditionen, mere fremmed melodik og flere svært bestemmelige elementer, men på forunderlig vis fremstår melodierne som danske – med alt hvad dansk kan være. Først og fremmest fremstår de dog unikt personlige og i symbiose med teksterne.
De danske tekster er inderlige og personlige fortællinger om venskab og kærlighed. Overordnet om mennesker af betydning for tekstforfatteren. Sligt indhold avler ofte flade fraser og banaliteter. Det er absolut ikke tilfældet her. Lyrikken viser en modenhed, ligesom i øvrigt melodierne, som peger længere op end Nathalia Flórez´ indtil nu bare 22 leveår.
Den valgte musikalske indpakning trækker som melodierne i flere retninger. Grundbesætningen af klaver, kontrabas og trommer giver i sekvenser sangene farve af jazz og latin, mens Annelene Toft Christensens violin trækker på folkemusikkens palet. Melodierne er i øvrigt tilstrækkeligt universelle til at kunne passe ind i helt andre besætninger – og forvandle dem til noget helt andet.
Pladens helt store styrke er Nathalia Flórez´ stemme og inderligt nærværende fremførelser af sine personlige fortællinger. En unik og særdeles smuk stemme med stor spændvidde. Hun formår at variere fra det lavmælt inderlige til det stærkt ekspressive udtryk. Det fremgår markant, at hun mener hvert sunget ord. Også på det punkt ligger modenheden i udtrykket noget over det forventelige for alderen. Stemmen er passende lagt helt frem i mikset, så hvert ord står tydeligt med Nathalia Flórez´ rene og klare diktion.
Det er altid interessant med muligheden for at sammenligne det samme materiale i henholdsvist scene- og studieudførelser. Sceneversionerne holdt musikalsk niveau med studiets – også selv om Christoffer Thorhauge Dam med få dages varsel måtte træde til på violin – og studieversionerne har fået det samme intense nærvær og den samme ekspressivitet, som vi oplevede forleden aften.
Nathalia Flórez rækker en varm hånd ud, og det kan stærkt anbefales at tage imod den.
Foto i top: Peter Langwithz
www.facebook.com/nathalia.florezgarcia
www.youtube.com/results?search_query=nathalia+florez+
