Nu er den første udgivelse fra maxi-bandet Mynsterland klar. Bandet består af ikke mindre end 13 unge medlemmer: Maja Aarøe Freese på cello, violinisterne Anna Kjelgaard, Gunver Lindeskov Søgaard, Lotte Wind, Henriette Ambæk Flach, på harmonika Justine Hald Boesen og Troels Strange Lorenzen, Silje Waaler Pedersen på mandolin, Jonas Clausen på violin, guitaristerne Michael Hornhaver Mortensen og Sebastian Bloch, Martin Strange Lorenzen på klarinet og Mathæus Bech på bas.

cd mynsterland nyDe unge musikere mødtes tilbage i 2011 på Syddansk Folkemusik Talentskole, og siden har de lovende og talentfulde musikere mødtes, når der var mulighed for det, selv om de geografisk er spredt for alle vinde. Men nu har de været samlet, og det er blevet til et album med seks numre og 27 minutters spilletid.

Selv om sange og melodier er traditionelle, består størstedelen af bandets repertoire af nyskrevne melodier og sange. Tre numre er med nydelig vokal og tre er instrumentale, som bandet også mestre. Otte ud af de 13 i bandet studerer på musikkonservatoriet og repræsenterer nogle af landets mest talentfulde musikere og komponister fra vækstlaget i dansk folkemusik. Herfra kan man lytte til traditionel nordisk folkemusik spillet med en nyskabende klang og udført med frisk ungdommelig nytænkning, stor energi og spilleglæde. Lyd og video blev optaget live på en kold og blæsende forårsdag i et smukt gammelt pakhus på havnen i Svendborg.

 

Video: https://www.youtube.com/watch?v=84H74mDEFxQ

GO’ Danish Folk

http://www.gofolk.dk/

http://www.mynsterland.dk/