Med albummet ”Jorden kalder” markerer det danske folkband Molde sig som et sjældent bud på en original og poetisk stemme i den nordiske musikscene. I front står Maria Molde, der med sin varme, lyse vokal, sit mandolinspil og ikke mindst sine tekster og melodier formår at skabe en nærværende og livsbekræftende lydverden, hvor klima, natur og menneskeliv flettes nænsomt sammen.
Molde trækker tråde til både bluegrass, nordisk folkemusik og den amerikanske stringband-tradition. Instrumenteringen er akustisk med guitar, banjo, mandolin, cittern, kontrabas, dobro, klarinet og violin – og netop dette stringente lydbillede skaber et organisk og ærligt udtryk.
Bandet består af Uffe Holmsgaard Eriksen, Henrik Kunz, Mikkel Bøggild og Michael Barrett Donovan, og de bidrager ikke blot instrumentalt, men også vokalt som kor på enkelte numre, og der er en tydelig fornemmelse af musikalsk samhørighed. Den kommer især til udtryk i deres livekoncerter, hvor hele bandet samles om én mikrofon. En både visuel og lydmæssig markering af fællesskab og intimitet.
Albummet indeholder 12 numre, og selvom det ikke er nødvendigt at gennemgå dem alle, fortjener flere sange særlig opmærksomhed: Åbningsnummeret “Du holdt om mig” (med tekst af Maria Toft) fungerer som en højtidelig og nænsom hyldest til jorden – og sætter tonen for albummets naturpoetiske univers. “Omvejen” og “Stille liv” følger op med temaer om utraditionelle veje i livet og hverdagens stille glæder.
Instrumentalnummeret “Besøg udefra” viser bandets spilleglæde og tekniske kunnen. På “En af den slags dage” og “Skyggerne forsvinder igen” bliver det let, legende og håbefuldt, mens “Træer” og “Du kan i dag” er poetiske, stille numre om at være til stede i nuet, og finde mening i det små.
Maria Molde
“Hvad er meningen” og “Ingen vej tilbage” går mere i eksistentiel retning med opfordringer til at slippe normer og være tro mod sig selv, og så er afslutningsnummeret “Himlen sprækker” en smuk, næsten filmisk afrunding – en påmindelse om naturens skønhed og nødvendigheden af at passe på den.
”Jorden kalder” er et helstøbt og ærligt album, som balancerer mellem det inderlige og det opløftende. Det er musik, der tør tage sig tid, og som inviterer lytteren med ud i skoven, ned i jorden og ind i hverdagslivet. En stille hævet pegefinger følger med i de grønne undertoner, men uden at det bliver moraliserende.
Molde formår med dette album at sætte sig i hjertet af den danske folkscene, og kalder på både eftertanke og nydelse af tekster og musik. Anbefales til elskere af nordisk folk, bluegrass-lyttere med sans for lyrik, og dem der savner noget rodfæstet og ægte i moderne musik.
Øverste Foto: Thomas Brosø
