Der er noget ensomt og vemodigt over billedet af svenske Mika Akim, eller Mika Persdotter, som hun egentlig hedder. På hjemmesiden ses hun stående med en lille guitar, helt alene, iført solbriller og en kasket fra Göteborgs Botaniska Trädgård, midt imellem høje, sneklædte bjerge. Måske understreger billedet, at hverken hun eller musikken er helt almindelig.
Akim har tidligere udgivet to album, “Till Kroppen” (2020) og “Tillsammans” (2022), og hun har optrådt live i Europa, USA, Japan og Chile. Onsdag d. 29. april kl. 19 kan du opleve hende solo i Christianshavns Beboerhus, hvor hun præsenterer sit nye album, der meget passende hedder ”Feb.28”. Titlen refererer til den dag, hvor albummet havde Dag 1. På Christianshavn har hun Tove Bagge og Tomás Gubbins med sig, to musikere, der tidligere har medvirket på hendes plader.
Egentlig er det lidt forkert at tale om Mika Akims ”tredje album”, for sammen med kvartetten Halvcirkel har hun og hendes violin allerede en lang række indspilninger bag sig. Det er sagt om Halvcirkel, at de har en fantasifuld, skæv og til tider blid, men alligevel udtryksfuld lyd, der trækker på post-klassisk musik og minimalisme.
Det samme kan man bestemt godt sige om Mika Akim, når hun er solo, som hun er her på ”Feb. 28”, hvor hun synger, spiller viola d´amore, klaver og guitar. Albummet er indspillet i løbet af kun én dag i vennen og lydteknikerens Carmine Francis´ studie i New York på båndmaskine. Jeg er nysgerrig for at se et billede af en båndmaskine!
Akim, som har studier på Musikkonservatoriet bag sig, er i øvrigt også medlem af kvindekollektivet Damkapellet samt af grupperne Wolfskin Ensemble og Stök. Hendes brede baggrund er tydelig, når man lytter til ”Feb.28”, der genremæssigt har elementer af det hele: Fra minimalistisk folkemusik. til klassisk musik og pop. Det er usædvanligt, banebrydende, provokerende og fornyende, og man må knibe sig lidt i armen og tænke, at sådan noget har man vist da aldrig hørt før – når man selvfølgelig lige undtager Mika Akims to foregående album.
”Feb. 28” indeholder kun Akim, og jeg må indrømme, at jeg kan synes, at nu er det vist ved at være for minimalistisk. Melodierne og ordene er gennemgående meget korte og akkompagnementet yderst sparsomt: Lidt pianotoner, strygning på bratschen, der bringer tankerne hen på bier, enkelte toner på guitaren og Mika Akims afdæmpede stemme.
Pladen indledes med nummeret ”Faller”. Til akkordspil på klaver gentages denne enkle linje: ”Jeg faller, faller, faller, faller bort”. I nummeret ”Paus” hører vi blot en summende tone fra bratschen, som en bi, der kommer nærmere og nærmere. ”Flexible Fisk” efterlyser et ståsted og en mening med det hele. ”Solen og Månen” er en ganske køn kærlighedssang om balancen mellem dragning og frihed. I det afsluttende nummer, ”Ro”, fraviger Akim de meget korte melodier på lidt over et minut. Vi er nu helt oppe på fire minutter i denne længselsfulde sang om at finde ro, fred og harmoni.
Der er i alt 12 skæringer på ”Feb.28”. 12 melodier, nogle med ord, andre med lyde, der fremkalder følelser, associationer og tanker. Alle opfordrer til eftertanke og udfordrer forestillingen om, hvad musik er. Nyskabende, ganske herligt, nysgerrighedsvækkende og usædvanligt!
