Marie Bergmans 18. album er mestendels en genindspilning af en række af hendes mest kendte sange, men det er ikke bare business as usual. Sangene får et løft via nye arrangementer, og sangene i den nye sammenhæng belyser hinanden. Det er en virkelig dejlig plade.
Selv om sangenes oprindelse hører fortiden til, har Marie Bergman stadig en ny fortælling med sangene. Det virker, som om hun ser sin karriere som en lang oplevelsesrejse, hun har været på i mange år. Men nu kommer hun hjem, som det hedder på første skæring, der dog er en af hendes allertidligste sange: “Kommer Hem”.
Et andet beslægtet tema kunne være ordets vilkår. Det berøres i hvert fald i betydelig grad i den ene (af to) nye sange, “En fri rost”, en smuk ballade, men med brutalt og tragisk indhold, idet den beskriver den russiske journalist Anna Politkovskajas skæbne. Hun blev myrdet i 2006 efter mange systemkritiske artikler om det russiske styre. Derved vender Marie atter tilbage til hele karrierens ledetråd, “Ingen kommer undan politiken”, som også genopfriskes her, sammen med hendes andre kongstanker for sine sange: “Värja Människa bär en Historia” og “Den Mänskliga Faktorn”, der er blevet titlen på den aktuelle plade.
Musikalsk vender Marie Bergman også tilbage til det enkle udtryk på de fleste af sangene, omend enkelte garneres med strygere, slagtøj og violin samt saxofon. Men ellers vendes der tilbage til den klassiske kombination af Marie på rytmeguitar suppleret med Lasse Englund, der hiver sublimt på et hav af strenge – sådan som det var i begyndelsen, hvor de to turnerede alene, også i Danmark. også kontrabassisten Backa Hans Eriksson lægger en solid bund under melodierne. Englund har selvfølgelig også udviklet sig i de mellemliggende år, men han forstår nu som før at lade Maries stemme, der med årenes skrøbelighed er blevet om muligt endnu mere nøgen og ærlig, være i forgrunden.
Marie Bergman turnerer aktuelt i Danmark, endnu forestår tre koncerter i Odense (13/6), Samsø (14/6) og Aarhus (15/6). Hvis det trækker bare en smule i læseren efter at genopleve hende, så bare se at komme afsted. For som hun netop har udtalt efter koncerten i København: “Jag är berörd och varmt glädjefylld över mottagandet av ”Den Mänskliga Faktorn”, sångerna lyser, när dom blir mottagna och laddas med nytt liv här och nu.”
