Nordiske dokumentations-cd’er bliver ofte alt for lange og nørdede med 20-30, nogle gange flere, korte og relativt ensartede solonumre. Set i det lys er det forfriskende med en cd, som ganske vist stadig rummer solonumre, men i en afvekslende serie af sang og hardingfelespil.
De vokale numre er salmer og traditionelle folkeviser og viser. De instrumentale numre er dels Apneseths egne, dels traditionelle og efter andre nulevende norske hardingfelespillere. At han spiller på fire forskellige instrumenter lader sig ikke umiddelbart erkende.
Numrene står knivskarpt og kompetent, det være sig instrumentalt som vokalt. På grund af blandingen bliver musikken aldrig kedelig … bortset fra måske en smule for pæn. Det fremgår nemlig af materialet, at de to kunstnere ”… konstant søger efter nye udtryksformer og har ”evne til at krydse grænser …” (min oversættelse). I det lys forekommer det besynderligt, at al musikken er helt traditionel, og at den ikke spejles op mod nogen eller noget som helst – bortset altså fra sang vs. instrumentalmusik.
Jeg savner f.eks., at de to kunstnere musicerer sammen, bare på et enkelt nummer – og dermed mangler cd’en en facet, som potentielt kunne have gjort den meget mere spændende. Men dog en skarp og smuk cd med umiskendeligt norsk tonesprog.
