Mads Westfall er en særdeles aktiv sanger/sangskriver og rejsende troubadour. Han har involveret sig i flere orkestersammenhænge med flere cd-udgivelser bag sig, og kan han nu med ”Alle de dage” tillige præsentere sin fjerde udgivelse som solist. I modsætning til broderen Tue West har han nået sin nuværende position via den lange vandring med opsamling af livsindsigt og erfaring. … men på længere sigt er logikken/som sin egen lykkes rimsmed/at hvis man vil være/noget ved musikken/må man have tålmodighed.
Westfall udtrykker sig ikke med glitrende glamour, store sving og mine damer og herrer. Stille stående lader han sangene sige, hvad der skal siges, og hans eftermæle vil ikke have den store stemme som overskrift. Med sin mere afdæmpede attitude og jordnære jargon fremstår han til gengæld særdeles sympatisk.
Hans tekster fortæller historier om og hverdagsfilosoferer over menneskers jævne og almindelige liv på jord. En dag spurgte en farbror om ikke han … kunne skrive noget rigtigt/ spændende, centralt, interessant,/reelt eller vigtigt/om atomfysik, kemi, astrologi eller filosofi/simpelthen lave en sang med mening i. Forsøget ville ikke rigtigt blive til noget, for Så gik jeg i gang med at/skrive den vise lyrik/og sætte min vise i kloge-Åge-musik/men øksen lå stadig ubrugt ved træets fod/for der var så mange ting/som jeg ikke forstod. Der udtrykkes ikke foragt for stor indsigt og intelligens, men erkendelse og accept af, at mindre kan gøre det. Det må jo medgives.
Flere sange kredser om døden, men kendetegnende for Westfall med fokus på livet før den yderste mole. Når han fortæller ungdomserindringer, hører man næsten en ung Søren Kragh-Jacobsen bagved, og det er jo egentlig ikke så galt. Han betjener sig af en talesprogsagtig ikke-lyrik, men får alligevel ubesværet sat versefødder og rim sammen, så resultatet bliver til umiddelbart forståelige sungne fortællinger. Netop det umiddelbart forståelige er jo et adelsmærke for troubadouren.
Melodierne er gode og iørefaldende uden at tage magten fra ordene. På det musikalske plan er der egentlig slet ikke brug for de legekammerater, han har haft med i studiet. Når det er sagt, skal der herfra ikke siges noget som helst nedsættende om de kompetente og loyale medspillere Jan Rørdam (guitarer og tangenter), Hans Ulrik (saxofon), Jon Bruland (bas) og Mads Andersen (trommer). En cd skal kunne tåle gentagne afspilninger, så på den anden side …
Mads Westfall synger sine almindelige sange med sin almindelige stemme til almindelige mennesker. Sådan gør en sand troubadour, og sådan nogle har vi brug for.
https://www.facebook.com/madskulin/posts/427866603894453
