Strømmen af liv, energi og inspiration flyder under os som en bølge, der ikke kan tæmmes eller tvinges, men som vi kan vælge at glide med på og lade lede os ind i musikken og poesien – og livet. Strømmen er både ledetråden og titlen på Helene Blum & Harald Haugaard Bands første egentlige udspil som sådan. Musikerne er dog i grundformationen de samme som på de to solisters hidtidige soloplader.
Strømmen har ledt dem til musik, komponeret af begge, hver for sig eller sammen, med traditionelle undtagelser – og en enkelt af Otto Francker. Poesien spænder fra den sanselige digter Emil Aarestrup til Helene Blum selv. Andre bidragydere er Thøger Larsen, Sejr Volmer-Sørensen og Rainer Maria Rilke – og en enkelt folkelig tekst. Livet udlever de to sammen.
Det poetiske tema er kærligheden i dens mange udtryk. Kærligheden til livet, til musikken og poesien. Kærligheden til hinanden fornemmes som en ufortalt understrøm i sammenspillet – og samspillet.
At det netop er et bandudspil markeres gennem en vekslen mellem sange og instrumentalstykker, hvor også sangene rummer instrumentale passager. Folkesangen ”En yndig og frydefuld sommertid” overrasker ikke. Det gør derimod Melodi Grand Prix-vinderen ”Dansevise” fra 1963, men Sejr Volmer-Sørensens tekst føjer sig fint tematisk ind. Melodien af jazzpianisten Otto Francker må til gengæld renses for et par blå tonespring for at få plads i Blum og Haugaards musikalske univers. Det er lidt synd for den fint facetterede komposition.
”Strømmen” er en inderlig og lavmælt plade, der udstråler modenhed og eftertænksomhed hos ikke mindst Harald Haugaard – ihukommende hans gnistrende udladninger i duoformationen med Morten Alfred Høirup og hans aggressive energi med folkrockbandet Serras. Musik og poesi flettes følsomt og tæt sammen af Blum og Haugaard, og de øvrige musikere understøtter til noget nær fuldkommenhed. De mange års sammenspil fornægter sig ikke. Helene Blum bidrager specielt fint til det inderlige og lavmælte, når hun med sin sang bevæger sig i de lavere toneregistre. Det klæder hende – og fremmer følsomheden.
De særdeles fine, gennemarbejdede og afvekslende arrangementer fuldender indtrykket af den smukke og organiske enhed, som strømmen har ledt de stærkt kompetente musikere frem til. Det kan på det varmeste anbefales at lukke øjnene og lade sig flyde med. Poesien ligger ikke kun i ordene.
