Tirsdag d. 3. september slipper Århusmusikeren, den musikalske altmuligmand Kim Sagild, sin første solo-cd, ”GÅ!”, ud til kritiske anmeldere og et forhåbentlig købelystent publikum.
Ideerne til de 14 selvskrevne og dansksprogede numre på ”GÅ” er fostret på et ret usædvanligt sted på jorden, nemlig på Sagilds årlige vandring på Caminoen! Hvert år, helst i maj, rejser han til Nordspanien for at vandre til Santiago de Compostela. Og mens han går, opstår der ro og eftertænksomhed, små melodistumper, sætninger og ord, der rimer. Som, kan anmelderen tilføje, udtrykker megen klogskab og sjove vinkler på livets mangfoldighed.
Sagild siger selv, at de mange kilometer gennem det smukke landskab med højt til himlen og monotoniens slagfaste rytme har været inspirationskilden – ikke mindst til titelnummeret ”GÅ”, der er en hyldest til det at gå – og til Caminoen. Det er der så kommet en jazzet, latin-inspireret visdoms-cd ud af. Sagild bevæger sig sikkert bedst til samba og bossanova. Man mærker virkelig, at GÅ er et projekt, der har været undervejs i flere år. Der er kælet for de tankevækkende, kloge og ofte overraskende tekster.
Til gengæld forekommer melodierne mig gennemgående ret enslydende og bygget over samme, lidt søvndyssende læst. Måske er det dog også mig, der ikke er vant til at lytte til jazz/latin/funk/bossanova, for det er grundlæggende denne stil med en meget markant rytme og kraftig brug af rytmeinstrumenter og trommer, der kendetegner stilen. Forfriskende er imidlertid multiinstrumentalisten Jacob Venndts mundharmonika, som med sine frække, lyse toner snor sig ud og ind mellem de ret slagfaste og noget maskinelle rytmer.
Kim Sagilds liv har altid været fuldt af rytmer. Han har frembragt dem selv med sin guitar og som højskolelærer, men han har også som producer sat dem sammen for andre i sin lange karriere. Han har samarbejdet med bl.a. Povl Dissing, Arlo Guthrie og Pete Seeger. Han er bror til Paprika og Nikolaj Steen. Og han er kendt som Busters fødselshjælper fra tv-serien Busters Verden i 1984 og som manden bag ”Giv en hånd til Afrika”, Nanna Lüders fine landeplage fra 1985.
Han vil desuden være mange, gamle musiknørder bekendt som en af stifterne af latin-funk-bandet Buki Yamaz helt tilbage i 1972. Buki Yamaz var noget så usædvanligt som en dansk latin/jazz/funk-gruppe, som var inspireret af latinamerikansk musik – og af Miles Davis! Gruppen havde sin storhedstid i årene 1972 –1979. Der er meget Buki Yamaz i ”GÅ”.
Mest iørefaldende rent melodimæssigt forekommer sangen ”Hvor var du?”. Teksterne er hele vejen smukke og kloge. Fra glæden ved livet sammen med dem, man holder mest af, over trangen til altid at udsætte det, der virkelig betyder noget, til vandringens ro og til forskellen på mænd og kvinder – intet mindre! Det er virkelig en cd, som man kan tage frem igen og igen og hele tiden finde nye dybder i.
