Blodig med ensemble live i skoven er en forunderlig oplevelse
Med et spændingsfelt, der rækker ud over den nordlige del af Europa, Tyskland til Norge med en afstikker til Skotland, har Kerstin Blodig skabt sig en niche, der nok tager udgangspunkt i folkemusikken, men også trækker tråde langt ind og ud igen til en meditativ musik. Ikke som new age, dertil er folketraditionen for stærk og tydelig, men som et fundament, der er meget anderledes. ”Nordisk sjel/Nordic soul” kaldte hun sin plade fra 2008 – det er et rammende udtryk for hele hendes virke.
For fire år siden strakte Kerstin Blodig en hånd ud til to andre musikere, svenske Mia Gunberg Ådin på nyckelharpe og danske Liv Vester Larsen på violin til den fællesskandinaviske supergruppe, Huldralokkk, og de to musikere medvirker også her på den nye CD på enkelte numre.
Den nye ”Out of the Woods” står i forårets tegn. Kerstin Blodig er gået på opdagelse i sit eget spor og egne sange og har fundet temaer og motiver, som hun havde behov for at udforske i nye toner og sammenhænge. Det har hun så sandelig gjort, da hun indspillede sin musik i Sollingskoven.
Det er en liveoptagelse, men en noget anden slags, end man er vant til. Her er intet koncertpublikum, der applauderer, og heller ingen små bøffer der skæmmer. Musikken er indspillet i en skov, så de eneste andre lyde ud over de velklingende instrumenter og Kerstins smukke vokaler er fuglekvidder og insektonomatopoeia! Det fungerer aldeles prægtigt.
”Out of the Woods” er en ny indspilning, men mange af viserne, sunget på norsk og engelsk, er udgivet før i andre arrangementer. Nogle af sangene er sænket en anelse i tempo ift. tidligere udgaver som en del af det meditative, men jeg finder det i øvrigt svært at fremhæve enkelte numre frem for andre, fordi der i så udpræget grad er tale om en helstøbt forestilling. Dog skal nævnes, at titelnummeret “Out of the Woods” optræder hele tre gange (ca. 15 minutter i alt) som en ledetråd for Blodigs kongstanke: At musikken finder liv i naturen. Der er tale om tre spontane improvisationer, hvor musikerne ikke følger et nodestativ eller har tidligere udgaver klingende i ørerummene. De spiller bare løs inspireret af lydene i naturen, de fantastiske fire: Blodig (gt), Ian Melrose (gt og seljefløjte), Urs Fuchs (bs) og Yogi Jackusch (percussion).
Blodigs skovensemble spiller på et væld af instrumenter. Hun behersker selv nogle, husbonden Ian Melrose adskillige, og så supplerer yderligere seks musikere blændende, heriblandt førnævnte huldralokkker. På albummet er det som helhed i høj grad Urs Fuchs’ rolige bas, der tilføjer Blodigs musik en tyngde, som har været fraværende hidtil. Ikke sådan at de tidligere plader var dårlige eller mangelfulde, så langt fra endda, men Fuchs’ fabulerende melodiske basspil giver bare denne plade en wow-oplevelse: En rytmisk modklang til de lyriske strengelege fra de øvrige musikere.
Her har Kerstin Blodig udvidet og udviklet sit spændefelt endnu engang. Eller rettere sagt, produktionen giver mere plads til bassen her, for han har været benyttet før i andre af Blodigs sammenhænge. Pladen er udgivet i dobbeltformat. Som noget relativt sjældent er den indspillet på en sacd/cd-skive. Formatet kanaliserer lyden ud i 5.1 surroundsound, som man kender fra diverse biograffilm. Det har dog ikke rigtig slået an i musikverdenen, og det er ikke mange nyindspilninger, der laves med sacd i dag.
Når det tyske pladeselskab alligevel vælger at anvende formatet, skal det ses i sammenhæng med den særoplevelse, der formidles med instrumenter, stemmer og naturens egne lyde. Det virker vældig godt. Pladen kan uden videre afspilles i en normal cd-afspiller, og sådan fungerer musikken også godt. Men surroundlyden udgør helt sikkert en særlig lydoplevelse, så man føler man selv er til stede i musikken i skoven. Luk øjnene, spil ørerne helt ud eller gå en lille tur rundt i stuen, mens du lytter fornøjet til lydene i alle kanalerne.
