Her er et godt tilbud til folkemusikelskere og nostalgikere, der savner en tid, hvor sammenkomster med vennerne altid inkluderede mindst én, som kunne spille guitar til fællessangene, og hvor alle kunne være med, hvad enten de sang, spillede redekam eller bankede takten med et par ølflasker.
Stemningen på pladen, Live At Kastens med trioen KAOS, er dejligt intens, folk lytter, nyder og synger med, og der bygges humoristisk og elegant bro over sprog- og aldersforskellene. Som KAOS selv siger, var der tale om en sjældent vellykket og magisk aften dengang i Tyskland i april 2017 en lille klub i en by, som kun de færreste har hørt om: Schmalförden.
Optageudstyret var bestemt ikke professionelt, og når trioens danske og islandske præsentationer og musikalske indslag var på, kom der desuden også sprogvanskeligheder til. Heldigvis er trioens kvindelige medlem, Franziska Günther, tysk og de to andre, Siggi Björns og Esben Langkniv, kunne charme sig igennem med lidt brokker a la ”Gute Heute, Leute!”. Herligt at en sådan magisk aften overhovedet blev optaget og nu kan deles med os!
Langkniv har som solist udgivet seks solocd´er, overvejende dansksprogede, med underfundige, dansktop-egnede, countryinspirerede, meget ordrige, anekdotiske fortællinger og kommentarer til tidens aktuelle emner. Efternavnet antog han, da han for en halv snes år siden lavede en musikalsk fortælling om Jens Langkniv, den jyske Robin Hood.
Franziska Günther, trioens yngste med sine omkring 30 år, har udgivet én anmelderrost engelsksproget plade, der meget sigende hed ”Solo Debut Album” (2016). Smukke tekster om parforholdets glæder og længsler og god beherskelse af det engelske sprog, men lidt monotone og forudsigelige melodier i denne anmelders øren.
Siggi Björns, islænding, en gammel fisker, der nu bor i Berlin, er nok den mest garvede af de tre. Han tilføjer i udpræget grad lidt amerikansk sound til trioen, og han er en rutineret herre, som har indspillet eller medvirket på en snes plader og i en lille menneskealder arbejdet tæt sammen med Esben.
pressefoto
Tilsammen spænder de tre musikere over to generationer og tre lande, og tilsammen klæder de hinanden vældigt godt. Allerede i det første nummer, Mind The Gap, mærkes det, hvor det gynger. Smukt guitarspil, der flere gange senere og allerede på det andet nummer, Strange Cargo, krydres af en sprød banjo. Langkniv kan lidt af hvert og behersker, udover guitar og banjo også mandolin. Karakteristisk for hele pladen er, at publikum i den grad er med. Også når det for dem må blive helt uforståeligt.
Når Langkniv på dansk synger om sin yndlingsret, Mormors Ruskomsnusk, synges der Ruskomsnusk med klædelig tysk accent, og når Franziskas flotte fingerspil på guitaren akkompagnerer nogle af hendes egne sange, kan man fornemme, at dette her nyder folk virkeligt. En knappenål ville kunne høres, hvis den skulle finde på at falde til jorden.
Svagheden ved pladen er, at sangene ikke er forsynet med tekster på coveret. Det kan være svært at følge med i, hvad der synges, men det gør måske egentlig ikke så meget, for stemningen er helt i top! Sandt øreguf for folk-freaks!
