Det er den tredje cd fra Olsen Bandens elskede Børge, Jes Holtsø, og hans makker siden 2009, pianisten og produceren Morten Wittrock. 11 dansksprogede skæringer, og det er soul, blues og rock. Denne gang med eftertryk på rock, for guitarlyden er lidt skarpere og kanterne lidt hårdere, end på de to første cd´er fra duoen.
I 2010 udsendte de cd´en ”Jes Holtsø”, og i 2012 kom ”Big Easy” – begge sunget på engelsk, og begge to plader, som kunne glæde en gammel folkies ører lidt mere. Jes Holtsø, der har prøvet lidt af hvert som skuespiller, alkoholiker og narkoman, har en god, rå og hæs stemme, som bærer hans prøvelser i sig. Han lyder som en livserfaren mand – tilsat lidt Peter Belli, Peter Thorup og en snert Poul Dissing fra dengang, hvor han sang om ”Den grimmeste mand i byen”.
For de fleste danskere genopstod Jes Holtsø efter en lang pause. Kun de færreste vidste, hvor han havde været henne, da han pludseligt og modigt stillede op til tv-showet ”Talent” i 2009. Og han kom sgu helt til finalen! Han siger selv om den tid, han var ”væk”:
”Når jeg kigger tilbage på den gang, så er jeg vel historien om at leve rock´n roll, inden jeg blev det på plade, og det er egentlig et mirakel, at jeg stadig er her.”
Den foreliggende tredje plade, ”Glemte Nætter” handler – som al god blues – om samfundets underste, om død, druk og elendighed. En halv snes gode musikere med Morten Wittrock i front – og et kvindekor dertil – krydrer ordene. Teksterne kunne sikkert sagtens være skrevet af Holtsø selv, men duoen har allieret sig med den 45 årige engelskfødte sangskriver Marcus Winther-John, der har skrevet alle ordene. Melodierne er alle af Morten Wittrock. Det smukkeste nummer er ”Langsomt”, der netop spilles langsomt og med denne tekst: Duggen falder/ søvnen kalder som syrener/ lyset skifter/ kroppen vifter/ hvide faner/ månen triller rundt på himlen/ jorden hælder mig ud af den/ lige så langsomt.
Hurra for de nuancerede dansksprogede tekster! Ind i mellem lidt for megen død, sortsyn og elendighed efter min smag. Ligesom i Jan Toftlunds sidste tekster kan det være svært at se et lille lys i mørket. Melodierne er effektive og gyngende, men lidt for ens – og for hårdtslående til rødvinsaftenen med kæresten.
