Kvintetten Himmerland blev dannet for få år siden, og navnet markerer alene det oprindelige geografiske mødested for de fem musikere. Det er ikke et signal om det musikalske fundament. Tværtimod. Den hovedsageligt selvkomponerede musik har tråde i mange retninger og udtrykker derved kvintettens sammensætning af en himmerlænding, en københavner, en bornholmer, en ghaneser og en polak.
Den globaliserede musikalske profil er bevidst selvvalgt, og man må medgive de gode mennesker, at repertoiret fremstår bredt og koloristisk – og slet ikke uinteressant. Men faren er, at det samtidig kommer til at mangle enhed. Og her virker projektet endnu ikke færdigudviklet i retning af en gennemgående og mere fri kompositorisk linje, hvori musikernes forskellige traditioner og udgangspunkter krydrer retten og derved skaber et personligt musikalsk udtryk. Det kunne blive interessant – og så ville der ikke være grund til, at københavneren Morten Alfred Høirup komponerer en svensk polska.
Som nævnt er musikken som hovedregel selvkomponeret, og det trækker ikke i negativ retning, at den polske bassist Andrzej Krejniuk nu også bidrager til løjerne, men reglen gælder ikke for sangene. De fremstår fortsat lidt tilfældigt udvalgte ved siden af sammenhængen, og som om deres tilstedeværelse alene er begrundet med, at repertoiret skal indeholde sange. Det kunne være interessant at høre kvintettens kompetente komponister præsentere deres evner på det vokale område også. Hvis de ikke føler sig poetisk kapable, kan der nok findes andre til at klare den opgave.
Når det er sagt, skal der lyde rosende ord mod Ditte Fromseier Hockings inderlige og charmerende fremførelse af sine sange. Hun er ikke bare med sin violin et stærkt aktiv for Himmerland.
Efter forbehold og frivole ønsker må det nemlig også fremhæves, at disse yderst kapable musikere har de bedste forudsætninger for at arbejde videre mod et både stærkt og personligt produkt. Udover Fromseiers nævnte fortræffeligheder vil eksempelvis elementer som Eskil Rommes sopransax og ghanesiske Ayi Solomons percussion kunne bidrage kvalificeret i den retning – og så har Høirup jo for længst dokumenteret, hvad han formår på sin guitar.
”The Spider in the Fiddle” er orkestrets andet udspil, og det virker umiddelbart, som om den flittige turnevirksomhed til mange lande gennem de forløbne tre-fire år har medført den naturlige yderligere sammentømring af musikken.
Omslagsfotoet af Himmerland i fuldt vigør på scenen antyder, at de opfatter sig selv som primært et liveorkester og cd´en som et godt musikalsk minde fra koncerterne. Med det aktuelle repertoire er det nok heller ikke en helt skæv betragtning, men som nævnt bør der med forventninger kunne ses frem til denne kvintets fortsatte udvikling – hvis de selv vil. Mulighederne mangler ikke.
CD: Himmerland: ”The Spider in the Fiddle” – Tutl
