”Himla” er et nyt dansk-norsk musikalsk samarbejde mellem Adine Fliid, Oda Dyrnes og Siri Iversen. Den nye cd, der er blevet til via aktive og forventningsfulde fans og crowd-funding, er trioens debut og indeholder 10 selvskrevne skæringer. Adine Fliid, har rod i både Norge og Danmark, synger ubesværet på begge sprog og er både guitarist, komponist og tekstforfatter. Desuden er hun 33 år gammel og cand.mag. i retorik. Så et virkelig multi-talent! På Youtube kan man nyde et svævende og flot nummer, ”Intimsfæren”, med hende fra tiden før ”Himla” (2017) https://www.youtube.com/watch?v=XHoExEf8-as
Ud over Fliid tæller trioen også to andre kvinder på klarinet (somme tider basklarinet) og cello. Siri Iversen er dansk, og hendes sikre klarinetter kan man bl.a. høre i bandet Bark&Blik, der har udgivet den smukke cd, ”Vildskud” (2016). Så er der Oda Dyrnes, der er norsk og med sin fint klangbundslæggende cello også indgår i både klassiske og rytmiske grupper som Crush String Collective og EPLI.
Min kollega, Nils Thorlund, anmeldte i december forløberen for Himlas debut-cd, nemlig singlen ”Flo og Fjære” (Ebbe og Flod), som også er indledningsnummeret på albummet. Han skrev dengang blandt andet, at det var svært at høre, at popmusikken skulle være trioens primære inspiration, sådan som Himla selv hævder. Det var lettere at høre avantgarden, folke- og kammermusikken.
”Sammen skaber de tre et æterisk udtryk, der appellerer til indlevelse og forestillingsevner, som et musikalsk billede af de norske vidder eller den jyske hede”, skrev Nils Thorlund. Ordene gælder også for det foreliggende album. Det er æteriske, eksperimenterende og udfordrende toner, man hører – toner, der ægger lytteren med deres mystiske univers. Universet er det personlige følelsesliv, kredsende omkring ensomhed, utilstrækkelighedsfølelse, drømme, sortsyn, savn, udlængsel og forsøget på at finde en plads i livet.
Sangene er flot garnerede af instrumenterne, der fletter sig ud og ind i hinanden. Det er bestemt ikke pop, lejrbålssange eller ”Danmark synger sammen hver for sig” dette her, men grænsesøgende og krævende, så man kan forestille sig, at en del lyttere, der har det bedre med genkendelige syng-med-melodier, vil finde det hele lidt for mystisk, lidt for avantgardistisk og lidt for svært tilgængeligt. Til gengæld er det virtuost udført og nyskabende. På et par af numrene eksperimenteres der med akustiske lydeffekter, dissonans og et mere råt og skævt udtryk.
”Himla” indledes af Fliids folk-guitar med et norsksproget nummer, ”Flo og Fjære”, der handler om altings omskiftelighed i forhold til de faste holdepunkter: ”Stol på det du ser Skal du aldri være så aleine mer.” og der lyder en opfordring til at bore hænderne ned i det våde ler.
”Jeg savner et eller andet” er det næste nummer om at føle sig fortabt og alene midt i en verden, hvor alle behov ellers synes dækket. Det samme tema finder vi i ”Uten Røtter”, der toner ud i et helt klassisk, instrumentalt samspil, og i det afsluttende nummer, ”Sort” kul: ”Vi ser slet ikke de andre. De står i vejen når du vandrer igennem den mørke nat og din lygte den lyser mat.”
Flot, udfordrende og grænsesøgende debut fra grænselandet mellem Danmark og Norge og mellem pop, klassisk, avantgarde og folk.
