Den københavnske sigøjnerjazz-kvartet, Gypsy Vendetta har eksisteret siden 2011. Gruppen har netop – bedre sent end aldrig – udgivet sit debutalbum med et dusin stemningsfulde, vilde, velspillede og medrivende toner. Og de gør det virkelig forrygende godt de fire drenge, som er:
Anders Nilou/guitar, Rasmus Rude/guitar, Alfkil Thorbjørn Wennermark/violin og Emil Brun Madsen/ kontrabas. De to guitarister spiller begge både solo- og rytmeguitar, og i det hele taget tager alle i bandet soli, også bassisten, og improviserer desuden meget hen ad vejen.
Er Gypsy Vendetta så en enlig svale på vore breddegrader? Eller findes der faktisk et musikalsk sigøjnerjazzmiljø i Danmark? Anders Nilou siger: Der er et gypsy-jazz miljø i København, og der bliver spillet på kryds og tværs. Christianshavns Beboerhus har en månedlig Django-jam, og der er jævnligt andre jamsessions i og omkring miljøet. Miljøet har gode guitarister, men ikke så mange bands. Reve Boheme og Gypsy Vendetta – og også nogle forskellige unge bands.
I Aarhus har de også et gypsy-miljø med rigtigt gode guitarister, og desuden er der jo også en del folk med sigøjnerbaggrund i Danmark, som virkelig kan spille røven ud af bukserne. ”Just like Django” og ”Swing Acoustique” er yderligere et par gruppenavne, som anmelderen er stødt på.
Kvartetten siger selv, at navnet, Gypsy Vendetta, ikke hentyder til opskrifter på siciliansk blodhævn i familieklanen. Navnet beskriver den musik, de fire spiller, nemlig sigøjnerjazz tilsat ”gangster swing”, hvilket kan defineres som ”mere groove, mere skævhed og mere gangster vibe”. OK! Anmelderen fornemmer i hvert fald masser af trodsig vildskab, den franske tilrøgede Hot Club, kampen mod sigøjner- og jazzintolerance og rullende tanks i denne fine udgivelse, som indeholder selvskrevne numre med titler som ”Just One More Thing”, titelnummeret, ”Odd Club Copenhagen”, ”Gambino” (navnet på en kendt amerikansk gangsterfamilie) og som eneste dansksprogede titel: ”Nåede De Færgen”.
Om numrenes spøjse navne siger Gypsy Vendetta selv, at ”vi prøver at lave nogle titler, som skaber billeder, man kan tænke på, imens man hører musikken. F.eks. det femte nummer, “How To Attract Octopus” eller det niende nummer, ”Living with Cats”. Kvartetten mener i øvrigt lidt selvironisk, at ”Nåede de færgen” nok er deres mest stressende nummer – og sikkert også det hurtigste. Det er inspireret af Carl TH. Dreyers film af samme navn, så det kan kaldes Gypsy Vendettas ydmyge genindspilning af filmen! Nummeret har fået en fin musikvideo:
https://www.youtube.com/watch?v=MWjbNomwnHQ
Tempoet på ”Odd Club Copenhagen” er, med tre undtagelser, gennemgående lynhurtigt, og kompositionerne er helt i Django Reinhardts ånd. Et af de langsomme numre, med den sjove Star Wars-nørdede titel, ”I Owe You, Wan Kenobi”, bringer direkte mindelser om Reinhardts glansnummer ”Nuages”.
Er denne musikalske ånd nu også folkemusik, kunne man spørge. Dertil må man mindes Lillebjørn Nilsens vise om ”Tanta Til Beate” (1980) om den gamle kvinde med swing i, som netop blev holdt ung af Djangos toner. Skodderne mellem musikgenrerne er ikke vandtætte – og heldigvis for det! Pokkers godt er det i hvert fald, dét Gypsy Vendetta spiller!
Som en ekstra service for gypsy-jazznørder bør det tilføjes, at Anders Nilou og Rasmus Rude (selvfølgelig) begge spiller den samme type Maccaferri guitarer, som Django Reinhardt brugte i sin tid. Rasmus spiller på en gammel Castelluccia, og Anders spiller en guitar, han har fået bygget af englænderen Jerome Duffell https://jeromeduffell.com/gallery/
Tre af kvartettens medlemmer spiller ud over i Gypsy Vendetta som fast band for folkrocksangeren Bo Evers, der er kendt for finurlige, skæve og provokerende dansksprogede tekster. Desuden spiller medlemmerne i en række konstellationer hver især, henholdsvis i gypsy-, jazz-, folk- og rockmiljøet.
Hvert år afholdes flere Djangofestivaler rundt omkring. Den mest berømte er den i Fontainebleau, Djangos hjemegn. Den finder i år sted 4.-7. juli: http://www.festivaldjangoreinhardt.com/. Flere af medlemmerne i Gypsy Vendetta har været i Fontainebleau i forskellige omgange. Det er et meget fascinerende sted for os, siger Anders Nilou. Men faktisk er det ikke så meget selve festivalen i Fontainebleau – mere campingområdet ved Samois. Dette er stedet, hvor folk, som spiller denne stil, mødes fra hele verden. Uendelige jamsessions til langt ud på natten i hver eneste camp på en stor campingplads. Lige ved Seinen, slutter Anders Nilou.
