For få år siden talte denne anmelder med Maja Kjær Jacobsen og hendes daværende duomakker David Boulanger fra Quebec om deres musik. På et tidspunkt var vi inde på, om de aldrig havde haft trang til at tilføre deres to violiner en form for akkompagnement. Det havde de overhovedet ikke. Hele ideen var netop uakkompagnerede violiner. Et ikke ganske uforståeligt valg. Et gængs akkompagnement ville måske tilfredsstille tilpassede ører, men også nemt komme til at gøre musikken mere ordinær og dermed mindre unik. Det var ikke deres, men skribentens ræsonnement.
Konceptet har Maja Kjær Jacobsen taget med sig over i trioen Fru Skagerrak. Foruden violiner betjener de sig ganske vist også af bratsch og blokfløjte, men stadig ikke akkompagneret af traditionelle instrumenter til den funktion. Endelig varieres der med sange, både a cappella og i instrumentale arrangementer.
Udover Maja Kjær Jacobsen består den unge trio af norske Elise Wessel Hildrum og svenske Anna Lindblad, og som den nationale sammensætning kunne antyde, er repertoiret hovedsageligt hentet i det traditionelle gods fra deres tre hjemlande, dog tilført selvkomponeret materiale. ”Ankerdram” er opfølgeren til deres debut-cd fra 2016.
I pressematerialet betegnes Fru Skagerrak som en ”powertrio”. Lige den karakteristik var næppe faldet anmelderen ind, men den er måske et element i pladeselskabets PR-strategi. Trioen er dog absolut ikke uden saft og kraft. Nok rummer pladen spinkle og fint afstemte arrangementer, men sandelig også stykker hvor der stryges gnistrende og kraftfuldt igennem med hele buen, og hvor musikken vil ud og fremad.
I repertoirevalget har opmærksomheden i øvrigt rettet sig mod både godt drev og gode melodier, og sidstnævnte er bestemt ikke uvæsentligt, specielt ikke ihukommende den minimalistiske besætning. De musikalske arrangementer kompenserer fint for de valgte instrumentale begrænsninger. Specielt hvor bratschen tilføres, gør den sit til at skabe en god bund i arrangementerne, men også blokfløjten – er det mon en norsk tussefløyte? – er med til at skabe den trods alt nødvendige variation.
Det samme er sangene, og her er Maja Kjær Jacobsen den primære vokalist. Fortolkningerne fremstår inderlige med hendes charmerende spinkle stemme. Fremførelserne rummer en naturlig ægthed, men også et element af sårbarhed. Det er karakteristika, måske bortset fra naturligheden, som ikke helt harmonerer med den valgte vise til snapsens pris. Men hvad, en dram eller to kan vel også falde i god jord i et yngre kvindeligt univers. Derimod kan hun med fordel arbejde med sin artikulation i sangene. Visse ord og tekstlinjer fremstår ikke umiddelbart hørbare, og det er en smule problematisk, al den stund at en sang vel er medtaget for ikke mindst tekstens skyld.
De tre kvinder i Fru Skagerrak kan til gengæld deres metier på instrumenterne, og sammenspillet er tæt, stramt og velswingende. Her spores en positiv udvikling i forhold til debut-cd´en. Anmelderen har ikke haft fornøjelsen at opleve trioen i levende live på en scene, men kan meget vel forestille sig, at driften og kroppen i musikken i den sammenhæng vil komme til yderligere udfoldelse. Musik skal principielt høres i sit naturlige regi. Studiet får i de fleste tilfælde en dæmpende og lettere steriliserende indvirkning på kropsligheden. Når det optimale nu ikke altid er muligt, er ”Ankerdram” et ganske glimrende alternativ.
