Ren øreguf og inspirerende poetisk vellyd kommer der ud af dette nye album fra Henriette Flach (nøgleharpe og hardingfele) og Anna Østerby (akkordeon). Netop som dette skrives, er der i Stockholm præsentation af deres første fælles CD, ”Ude af mine hænder”, der komme på markedet fredag 20. september og indeholder 12 selvskrevne, instrumentale kompositioner. Masser af drømmende toner, som sætter tanker, mindelser og stemninger i gang.
I 2022 udgav Flach sit første album i eget navn. ”Skyklokke” var navnet, og også her medvirkede Østerby. Henriette Flach er 27 år gammel og bor i Stockholm, hvilket forklarer den svenske release. Hun har modtaget flere priser og har optrådt med nordiske, musikalske projekter som Tailcoat, Penny Pascal og Mynsterland.
Også Anna Østerby er trods sin unge alder en musikalsk veteran. I 2015, da hun endnu var elev på Musikskolen i Næstved hos organisten Jutta Bernack, modtog hun således et hæderfuldt mindelegat. Hun spiller i øvrigt også trompet og klaver, og den undervisning, hun har modtaget inden for klassisk musik, høres tydeligt.
Den nordiske, lyse tone er gennemgående på Flachs og Østerbys nye album. Titler som ”Ude af Mine Hænder”, ”Til dig”, ”Fodfæste” og ”Hymne til oktober” fortæller om de stemninger, der ligger bag tonerne. Numrene præsenteres lyrisk med nogle af de visioner, der ligger bag musikken: Det handler om sorg, om fortvivlelse og om at stræbe efter hvile i en verden, hvor farverne truer med at forsvinde.
Et af numrene hedder ”Uvirkelige Virkeligheder”. Der er nætter, hvor vi forsvinder ind i et mørke for atter en gang at befinde os i uvirkelige virkeligheder, siger komponisterne. Coverbilledet understreger tanken: Her ser vi to slørede kvindeskikkelser, stående oprejst i noget, der ligner en dirrende tåge.
Ingen af numrene er sangbare, og det skal de da heller ikke være. Det virtuose samspil sætter associationer og drømme i gang. Flach og Østerby er helt deres egne, men lægger sig i en tradition, som vi også kender fra Dreamers’ Circus, fra belgiske Hartwin DHoore og fra danske Andreas Tophøj og Rune Barslund. Som tilfældet var med ”Skyklokke” (2022) fornægter især den svenske spillemandstradition sig heller ikke.
Mine yndlingsnumre på ”Ude af mine hænder” er titelnummeret. Dertil kommer ”Hymne til oktober” og det afsluttende ”Fra mig”. Dog er det svært at plukke enkeltnumre ud, for hele værket hænger fint sammen og bør spilles uden afbrydelser.
