Hvis man er til traditionel folkemusik, skal man nok springe denne udgivelse over. Bortset fra nogle instrumentalnumre med violin, så er kendetegnet for dette projekt nogle musikalske eksperimenter, som stritter i alle retninger.
Simon Andersen og Rune Slot har samlet tre bands og (tyder det på) sluppet dem løs med en masse ideer i et studie og mange forskellige instrumenter (for mange til at nævne her).
ROCKY ROADS er Svend-Erik Pedersen, Simon Andersen, Steen Rasmus Dahl, Claus Olsen og Rune Kofoed, trommer. De gør i instrumental folkrock á la Fairport Convention og Jethro Tull anno 1970. Glimrende udført i nogle gode, stramme arrangementer. Især pladens åbningsnummer
LONG DOG er Lennart Larsen, Jan Andersen, Lars Bo Jensen, Simon Andersen og Nils Vejmand Christensen. Deres sange læner sig (for meget) op ad musikalske veje, som bl.a. Tom Waits og Steve Earle har belagt med skærver, og som giver en ujævn, skæv og skramlede færd. Rocky Roads?
THE UMBRELLA BEAR BROTHERS. Claus Olsen, Rune Slot, Rune Kofoed, Hans Nybo, Carsten Andersen, André Jensen, Torben Puggaard og Simon Andersen spiller en gang progressiv jazz-rock, som mor kan huske det fra 70’erne med grupper som Burnin Red Ivanhoe, Colosseum og sågar Frank Zappa. Og hørt med de ører er deres ”My Name Is Bombadil” pladens bedste bidrag.
Hey, navnene går da igen? Ja, såmænd også i blæsergruppen THE DUSTY HORNS, som backer flere af numrene op. Uden at kende musikerne, så ligner det et kollektiv, der er ude at kortlægge nye biveje til vores musikalske GPS, så vi kan vælge dem, når vi bliver trætte af køerne på poppens motorveje. Undskyld metaforerne og tak for modet til projektet. Jeg glæder mig til at høre mere fra disse komponister og musikere.
