David Lübke er 30 år gammel og folkesanger fra Detmold, en mellemstor by med 75.000 indbyggere nær Hannover og Bielefeld i det centrale Tyskland. Han er blevet sammenlignet med Reinhard Mey (f. 1942), og det er sagt om ham, at Pete Seeger ville have elsket hans sange.
I november 2025 udgav Lübke sit tredje album, der på dansk ville hedde ”Hvor månen kysser jorden”. Albummet indeholder 12 selvskrevne sange, hvor Lübke med ungdommelig friskhed fortæller ærligt og ligefremt om sit dagligliv, sine drømme, vandringer og rejser, sin kærlighed og sine håb for en bedre verden.
Lübkes klassiske og sikre fingerspil på guitaren er det gennemgående akkompagnement til hans klare, indtrængende, lyse stemme. Men herudover medvirker et lille band på det nye album med Charlotte Pelgen, Max Prosa og Felix Meyer.
De fleste tekster kunne man finde i sangbogen ”Davids Lieder” vol. 1, som – før den blev udsolgt – kunne købes for 22 Euro. Her kan biblioteket endnu en gang være redningen, hvis man til fulde vil forstå teksterne, og det er absolut værd at gøre forsøget. Teksterne er originale og stærke.
Det at være undervejs, på valsen, på farten til nye mennesker og nye steder er et gennemgående tema for David Lübke. Under coronaen i 2021 drog han således et halvt år rundt i Tyskland og spillede foran folks døre, under æbletræer i parker, i kollektiver og på cafeer. Han mødte nye mennesker, inspirationer, sange og steder.
Kærlighed, drømme og vandringer! I sangen ”Janina” synges der til veninden, en hyldest til kærligheden i nuet. I titelsangen ”Wo der Mond die Erde küsst” er temaet modet til, at man tror på og følger sine drømme, og i ”Hans und Sophie” fortælles den smertelige historie om Hans (1918–1943) og Sophie Scholl (1921–1943), der var tyske studerende og centrale medlemmer af modstandsgruppen “Den Hvide Rose” (Weiße Rose) i Nazityskland. De blev henrettet i februar 1943 for at distribuere flyveblade mod Hitler-regimet og krigen.
Noget så gammeldags som et brev er der også blevet plads til på albummet i nummeret ”Der Brief”. Her er det kæresten, der er på farten og ham, der længes og atter engang læser det brev, som smager af salt og lugter af hav.
I februar 2026 fik David Lübke den ærefulde Liedermacher-pris:”Preis der deutschen Schallplattenkritik” for sit nye album. Hans koncerter er regelmæssigt udsolgt, så til trøst – når der nu er udsolgt og langt til Tyskland,- kan man konstatere, at han også er at finde på både Spotify, Tik Tok og YouTube.
Hannes Wader, Reinhard Mey, Gerhard Gundermann – jeg elsker dem alle sammen, har Lübke nyligt udtalt i et interview, hvor han vedkender sig arven fra nogle af de store tyske sangskrivere, men samtidig lover fortsat at skrive sange til de nye tider. Afgørende indflydelse på Lübke har de amerikanske folklegender Bob Dylan, Joan Baez og Pete Seeger haft. En musiklærer præsenterede ham for dem, og så var han solgt. Få dage efter købte han for sammensparede lommepenge sin første guitar og begyndte sin sangskrivning.
Ud over inspiration fra begivenheder og andre sangskrivere fortæller han også gerne om den betydning, som hans valg-hjemby Leipzig har haft for ham. Hver del af byen har sit eget særpræg, siger han, og han holder af at spadsere rundt, indsnuse atmosfæren, drikke kaffe på en cafe, nyde sommerens lys, se på mennesker og arkitektur.
