Da kvartetten Over Sundet forrige år, efter udskiftningen af to medlemmer, var kommet i gang med indspilningen af deres tredje udspil, var ændringen angiveligt så hørbar, at der måtte et nyt navn på foretagendet. Derfor er det nu i stedet debutpladen fra Bark & Blik, der foreligger.
Ændringen er på instrumentsiden, at cello og percussion er erstattet af violin og akustisk guitar, personificeret af hhv. Kristine Heebøll og Simon Krebs. Rent kompositorisk er forandringen til at overskue. Det musikalske univers angives som ”nordic roots”, men en stærk inspiration fra de svenske traditioner er, med få undtagelser, fortsat særdeles hørbar. Blæserne (saxofon, klarinet og basklarinet) præger stadig lydbilledet, men tilføjelsen af violin og guitar fremstår som en nydefinering af det musikalske udtryk.
Fraværet af percussion kompenseres gennem rytmiske stemmer for instrumenterne på skift. Endelig har det improvisatoriske element fået en central placering, og pressematerialet anvender genrebetegnelsen ”folkjazz”. I anmelderens ører har folk et klart overtag i forhold til jazz, men herregud, hvad skal vi med genrebetegnelser? Lad musikerne spille musikken, som de synes, den skal være. Så tager vi den fra det udgangspunkt.
Hvorvidt musikerne kan deres kram, er ikke til debat. Vi hører fire gedigne instrumentalister lege overskuds-fuldt med egenkompositioner fra alles penne – eller hvad man nu skriver musik med nutildags. Ikke mindst de rytmiske stemmer gør deres til at give stykkerne frisk spændstighed og tåspids, og de improvisatoriske passager tilfører musikken gode og også nødvendige variationer. Med hensyn til sidstnævnte ville det dog kunne nedkæmpe noget pænhed og give yderligere mening med titlen, om de smed lidt flere af kludene og turde bevæge sig længere derud, hvor man skal hage sig fast med neglene for at nå i havn. Det kan jo komme med tiden.
Som nævnt søger melodierne som hovedregel inspiration på den anden side af Øresund. Svenskerne kan en pokkers masse, indrømmet, men det kunne være interessant, om begrebet ”nordic roots” blev bredt mere ud over landkortet, herunder til vore egne rødder. De øvrige nordiske traditioner kan også en pokkers masse.
En af undtagelserne, Siri Iversens sangtekst ”Farvel” med melodi af Iversen og Heebøll, står som den smukkest mulige afrunding af pladen, bl.a. fordi den bryder dominansen af svensk inspirerede melodilinjer. Sangen er pladens eneste vokale indslag. Den del kunne der sagtens gøres mere ved. Iversen gør det smukt og nærværende.
Overordnet vurderet er ”Vildskud” et fint, veludført og interessant udspil med spændende udviklingsmuligheder, når Bark & Blik vover sig længere ud ad den vej, de fire gode folk allerede har udstukket.
https://soundcloud.com/barkogblik
