Det er helt vildt så produktiv, den gamle Aalborg-dreng (f. 1951), Ole Berthelsen, er. Den nye cd, ”Kommer Tid…” er hans 20. studiealbum, og store dele af holdet på og bag pladen har endog fulgt med gennem årene. Således er det ligesom på debuten i 1979, ”Altid Vågen Om Natten”, stadig Flemming Ostermann, der er en solid producer. Titelnummeret fra dengang går – i en let ændret version – igen på den nye cd, og der er også genbrug af gode folk som Henrik Askou (trommer, percussion) og Paul Banks ((mandolin og banjo) – og det gør jo ikke pladen ringere. Ud over de nævnte medvirker et dusin andre habile musikere og sangere, bl.a. med strygeinstrumenter som bratsch og cello.
”Kommer Tid…” er præget af den rige iagttagelsesevne, som formidlet i let forståelige, dansksprogede tekster gennem hele produktionen har karakteriseret Ole Berthelsen. Pladen er den tredje og sidste i hans ”tidstrilogi”, som startede med ”Barn Af Tiden” (2014) og fortsatte med ”Tidens Tråd” i 2015. Hvis man køber trilogien samlet, gives der rabat!
Der er ikke så meget Aalborg i den nye plade – og så alligevel, for toppen af Danmark er tydelig nok baggrunden for beskrivelserne. Temaerne på pladen er dels anekdotiske beretninger om sjove, lokale originaler (”Amerika”, ”13 Dage” og ”En Samlers Død”), dels optimistiske sange om at bryde isen (som titelsangen ”Kommer Tid”, ”Gi´ En Krammer” og den livsbekræftende, afsluttende, ”Verden Folder Sig Ud”). Og endelig små kritiske, sarkastiske hip til distanceblænderiet, blærerøveriet og skuespillet, som man fornemmer ligger i tidsånden og også viser sit grimme fjæs i musikerverdenen (”Kom Som Du Er”, ”Ro På Nu!” og ”Frisk Luft”).
Som nævnt genbruges desuden ”Altid Vågen Om Natten”, der handler om forsøget på at finde en mening i tilværelsen som arbejdsløs. Den har jo desværre aldrig mistet sin aktualitet. Sangen ”Noget Ved Musikken” er en smuk hyldest til det gode, musikken gør ved os. Endelig er der ”Kære Mobil”, en kærlig, selvkritisk og ironisk hyldest til mobiltelefonens ”uundværlighed”.
Den bedste tekst, synes jeg, er ”Gi´ En Krammer”, der handler om at turde række ud mod et vildt fremmed menneske, når man nu alligevel står to frysende mennesker på en perron i Det Kolde Danmark.
Musikalsk ligger Ole Berthelsen et sted mellem visesang, dansktop på den fede måde, country og rock. Nogle af indledningerne forekommer rent musikalsk set klichefyldte og suppe-steg-is-agtige (”Amerika” og ”Kom Som Du Er”). Det hele svinger i øvrigt gennemgående godt, men melodierne er i reglen først og fremmest indpakning til teksterne og ville næppe gøre sig, hvis man kunne forestille sig, at de blev spillet instrumentalt. Ordene skal så absolut med! Den kønneste melodi finder man på den lyriske forårssang, ”Kommer Tid”.
Ole Berthelsens hjemmeside er bestemt et besøg værd. Her finder man såvel tekster som hans selvbiografi, ”Nørre Uttrup i Mit Bakspejl”. Dejligt, at der stadig er liv i den dansksprogede fortæller-tradition med akkompagnement til!
