Den talentfulde unge, danske klarinettist, Anja Præst Mikkelsen, har i den forløbne sommer udsendt sin anden CD, ”Resonans”, som er absolut værd at lytte til! Flot instrumentbeherskelse i en behagelig samling af 12 nye, selvskrevne numre, der indskriver sig i den danske spillemandstradition med et stænk af jazzet klezmer. Virtuos vellyd uden skarpe kanter og provokerende hjørner. Og med et par gode sangtekster, der viser nye styrker hos klarinettisten.
Anja Præsts første cd, betitlet ”Hemmeligheden”, udkom i 2009. Denne første plade var en overvejende instrumental solo-cd med gæstemusikere. Til den nye skive, ”Resonans”, har Anja håndplukket sine to yndlingsmusikere og således dannet en trio, der bærer hendes navn. De to medmusikanter er Jesper Vinther, harmonika, og Peter Marquard Sejersen, bas. Trioens instrumenter vikler sig på imponerende og legende vis ind i hinanden. Man mærker, at de har øvet sig! Gæstemusikere er der også blevet plads til: Seks musikere på bl.a. violin og cello – og dertil to sangere.
Titlen Resonans er valgt med omtanke. Fra skolens fysiktimer husker den opmærksomme elev nok, at resonans er noget med påvirkninger, frekvenser, svingninger og deraf muligt følgende ny energi. Og det er netop sådan, Anja Præst har tænkt sin cd. Hun udtaler selv om ”Resonans”:
For mig er musik, ligesom alt andet, energi og svingninger. Når jeg komponerer musik, sender jeg energi ud til mine medspillere og publikum. De reflekterer energien og blander den med deres egen. I den udveksling kan der opstå den mest fantastiske resonans. I det rum opstår magien i musikken.
Pladens bedste nummer synes jeg er ”Sov min smukke”, tilegnet Anjas to sønner. Teksten er enkel, men basal og virkningsfuld. Det er jo netop det, hun her beskriver, det hele handler om! Hun skrev sangen en aften, hvor hun efter en dejlig koncert kom hjem til sine fredfuldt sovende børn.:
Sov min smukke, min kære
Mange ting skal du lære
Når solen atter på himlen står, er
En ny dag på vej
Sov min smukke, min kære
De tunge ting vil jeg bære
Så du kan vokse dig stor og stærk
Og gå ud og skabe dit eget værk i en verden,
Som er dejlig,
Fuld af glæde, uden krige
Uden had,
Hvor alle er gode ved hinanden…
Også de indledende numre ”Rilly Rally” og ”Lille Mikkel”, synes jeg gør sig godt. Og sangen om ”Drømmen, der brast”, pladens sjette nummer, viser atter, at Anja Præst har en særlig evne til at skrive en helt enkel tekst, der når ned til de basale følelser i få, men stærke ord. En god evne, der dog med ”En stille morgen i april” har nået ydermuren. Her bliver enkeltheden triviel og forfalder til dansktoppede tabte-kærligheds-klicheer.
”Lånevalsen”, cd´ens fjerde nummer, er smuk, men lidt spøjs. Den vedkender sig åbent at bygge på lån, men det fik mig til at prøve at genkende citater
fremfor at nyde musikken helhjertet: Nå, der kom ”Josefines Dåbsvals”, og dér kom….
Men – trods de små grynt – er ”Resonans” et dejligt bidrag til den nye, unge danske folkemusikbølge, der som sit kendetegn har den virtuose og akademiske instrumentbeherskelse.
