Klokken 15,  fredag d. 29. august, ved jeg godt, hvad jeg skal lave. Dér sidder jeg i  Telt 2 i Tønder og lytter til Alan Klitgaard, der synger Halfdan Rasmussen.

”Regnens Harpe” hedder Halfdans 21 irske digte fra 1990 med drømmende og karakteristiske, lidt slørede tegninger af Ib Spang Olsen. Og ”Regnens Harpe” hedder også Alan Klitgaards nye cd, som nøje følger digtene. Det er hans første plade siden vinylskiven, ”Ebbe, Dagmar, Svend og Alan”, der kom helt tilbage i 1978 og således har 36 år på bagen. Forhåbentlig går der ikke lige så mange år, før den næste kommer!

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen drog til Irland i 1958. Et af deres mål var at møde den danske kvinde, der 30 år tidligere havde været Jørgen-Frantz Jacobsens inspiration til romanen Barbara. Hende fandt de aldrig, men de tog inspiration, tegninger og tanker med hjem fra Galway og det fattige, barske Connemara, og alt samledes senere i digtsamlingen ”Regnens Harpe”.

Der er noget særligt ved Alan Klitgaards sprøde og indtrængende stemme. Noget, der får en til at lytte intenst og efterlader en klar fornemmelse af, at her er en mand, der vil noget med sine sange. Når man så kombinerer en af Danmarks bedste sangere med en af de bedste digtere, så kan resultatet ikke undgå at blive godt. Her er en plade, man kan spille igen og igen og hele tiden finde nye iagttagelser, pudsigheder og dybder i. Dertil kommer, at de 11 musikere med Andy May, Sonnich Lydom og Dick Gaughan i spidsen, der ledsager sangen, hører til de ypperste, når det gælder om at fange den oftest vemodige, længsels- og regnfulde irske tone.

Irsk tone, ja – men i versemålet var Halfdans digte ikke desto mindre danske på samme måde, som man kan finde det i Salmebogen og Højskolesangbogen. Klitgaard skriver selv på pladecoveret:

”Musikalsk skulle der altså tænkes dansk, men derfor kunne man jo godt prøve at give melodierne en irsk farve med et par takter, et tema eller bare et interval hentet fra den irske musiktradition. Det blev udgangspunktet, og de elementer kan man finde i mange af melodierne.”

Man skal derfor ikke forvente lutter originale melodier på ”Regnens Harpe”. Det er ikke det, der har været meningen. De 20 sange, som følger digtsamlingens orden, gør det ofte muligt at genkende bidder af gamle irske sange i dem. Hov, det var jo ”Come By The Hills”, og det var jo ”An Poc Ar Buile”… Men Klitgaard og den unge mandolin- og guitarmand fra Paddy Doyles, Rasmus Zeeberg, er indgået i et nært samarbejde om melodiernes endelige udformning. Også Palle Hjorth og Steffan Sørensen har været ind over, og man kan med glæde konstatere, at melodierne passer fremragende til digtene.

Digtenes ord væver drømme og irske billeder. Det at rejse, regnen, ensomheden, fattigdommen, Irlands bevægede historie, lokkende kvinder, øl, den forsømte hustru…

Digtet ”Rejsende”, hvis første programmatiske vers starter således, er typisk for Halfdans tone:

”Atter på rejse til fremmede lande og steder

Flygtning i tiden med tiden i blodet

Forfærdet slipper du jorden

Og jager de spottende stjerner

Indtil du lander på ny med en afgrund i hjertet.”

Dejlig cd, som har været ventetiden værd! Men fortsæt endelig, Halfdan har mange kolleger! OG lad os snart få Paddy Doyles plader samt ”Ebbe, Dagmar, Svend og Alan” på cd.

Alan Klitgaard: Regnens Harpe: GO’ Danish Folk Music