Når kulturredaktør Lene Kryger fra Fyns Stiftstidende holder åbningstalen fredag 12. februar går starten til årets Vinterfestival i Strib, hvor et fyldigt program venter, når Strib Skoles kor har givet en stemningsfuld oplevelse.
I alt optræder 70 musikere, solo eller i bands med egne og andres kompositioner på cafescenen i løbet af festivalen. Der vil kunne høres spillemandsmusik, irsk folkemusik, viser, americana, country, bluegrass med mere. Fredag er det Downtown Dynt, som går på scenen efter åbningen, og derefter følger Tine Mynster, Maltekspressen, Harpin’ Wolf & The Black Sheep inden det unge sydjyske band Heartlands slutter af ligesom sidste år.
Lørdag er ikke mindre end 13 forskellige navne klar til at underholde på det traditionelt fyldte spillested, og her kan man bl.a. møde Select Captain, Potters Jig og The Raggedy Ann’s. Søndag slutter festen, men ikke før der har været underholdning med tre bands/musikere.
Hele det fyldige program for cafescenen kan ses her: http://www.strib-vinterfestival.dk/PDF/ProgramCafe2016.pdf
Det store program: http://www.strib-vinterfestival.dk/