Cape Breton
Festival nr. 20 finder sted 7.-15. oktober 2016. Med de to forrige artikler og denne er du godt klædt på til selv at rejse til Nova Scotia og opleve Celtic Colours. Her kommer sidste del.
St. Anns og The Gaelic College eller rettere Colaisde na Gàidhlig, det gæliske college, er centrum for festivalen. I mere end 70 år har dette college sørget for at fastholde det gæliske sprog, musik, instrumenter, klædedragter og danse. Det har (stort set) kun åbent om sommeren, hvor der tages imod mange unge, som vil lære sproget og musikken. Desuden kommer en del internationale musikere, som kan være ferme til at synge gælisk, men som ”bare” har lært det udenad uden at kunne tale selve sproget.
Inden for de seneste år har det gæliske college fået stor succes med at genoptage sprogundervisningen og lære den unge generation også at tale sproget, som var i fare for at forsvinde. Ud over at lære musik og sprog uddanner skolen også skræddere i at sy kilte og kjoler i de ønskede klantern. Cape Breton har selvfølgelig sin egen tern, men hver slægt har også sin.
Festivalens musikere indkvarteres på kollegieværelserne og samles til morgenmad i den store kantine, hvor der også er en scene beregnet til optræden i skolesæsonen. Det store trækplaster for festivalen er imidlertid The Festival Club, som er åben hver aften efter koncerterne i en stor sal til ca. 300 siddende gæster. Her er normalt museum, så ude i sidegangene hænger plancher, der fortæller om indvandringen, om traditionerne, om dansene, om klantern og andre særlige kendetegn for kulturen. Langs topvinduerne i salen er trukket tæpper af klantern, og scenens endevæg prydes af det allestedsnærværende Celtic Colours bagtæppe.
Efter koncerterne er Festival Club samlingssted for dem, der vil have mere. Programmet afhænger af, hvilke musikere der er tilgængelige den pågældende aften, og som opfordres af den sceneansvarlige vært. Publikum er betalende gæster, men det er til halv pris, hvis man kan fremvise en billetsnip fra en af dagens øvrige koncerter. Men det tiltrækkende for musikerne er især det, der foregår bag scenen, hvor musikerne har deres eget rum, eller på værelser og fælleslokaler i skolen, hvor der opstår tilfældige sessions. Her inspireres, eksperimenteres og knyttes nye venskaber. Det kan være (for) voldsomt at deltage hver eneste aften. Godt 400 musikere strømmer igennem på festivalens ni dage. Ca. to tredjedele er fra Cape Breton og Nova Scotia, mens resten kommer udefra.
Foto: Abelone Glahn
Dagen efter festivalens afsluttende storkoncert i Sydneys ishockeystadion, Center 200, faldt gæsteantallet på vores hotel fra 84 til 11. Vi overnattede et døgn mere og kunne om aftenen ikke få mad på hotellet, fordi al gas var forsvundet. Samme morgen meldte frosten sig med sne på plænerne og is på trapper og gangveje. To mænd bankede isen af parasollerne på terrassen, og de store flager knustes på plankerne som klingende varsel om sæsonlukning. I weekenden havde vi konstateret, at tre fjerdedele af alle forretninger og cafeer i landsbyen Baddeck havde sidste åbningsdag, og vi kunne om søndagen, dagen efter afslutningskoncerten, kun få middag ét sted efter klokken 19. Restauranten hed Bell Buoy (ordspil på Smuk Bøje) og var nu generobret af lokale, der endelig kunne få plads til at fejre familiefødselsdag med hele udtrækket af fætre, kusiner, nevøer og niecer, som der ikke havde været plads til under den altdominerende turistsæson, der nu sluttede med ét slag.
Hjemmefra havde vi tjekket en række spisesteder ud for at kunne nyde de friske hummere, østers og muslinger, som Nova Scotia er så berømt for. Men flere af selv de store restauranter havde lukket allerede under festivalen. Den gode nyhed er, at den bedste af dem alle havde åbent både til frokost og aften og lå tæt på hovedkvarteret for hele festivalen. Lobster Galley kan stærkt anbefales. Hummerne er friske, trækkes op fra et bassin og præsenteres før kogningen.
Rejseråd: Man kan flyve direkte fra Toronto eller via Halifax til Sydney, Cape Bretons største by, men køreturen fra Halifax til Cape Breton på fire-fem timer er alle 370 km værd. Festivalen entrerer med udlejningsselskabet ”Entreprise”, hvor man kan få rabat. Husk at fortælle det til det rejseselskab, som du evt. får til at arrangere rejsen. Der er særlig rabat på en række hoteller, se hjemmesiden, husk igen at fortælle det til din eventuelle rejsearrangør. I Baddeck er der adskillige at vælge imellem, også bed and breakfasts. Koncert- og visse eventbilletter kan købes over nettet fra juli 2016, hvor programmet ligger færdigt. Prislejet er rimeligt selv for de store koncerter.
Det kan i høj grad betale sig at printe det kort ud, som angiver alle koncerter og events og planlægge sit ophold ud fra dette: For det kan faktisk være svært via hjemmesiden at skabe et totalt overblik over de mange hundrede arrangementer, hvor de foregår og på hvilke dage. Husk at indregne køretider, så du ikke planlægger for optimistisk.
Den 20. festival finder sted 7.-15. oktober 2016 http://www.celtic-colours.com
Pressefoto
