Her har vi en for anmelderen højst overraskende konstellation. Duoen Tobias Elof og Nicolaj Wamberg spiller afslappet, melodisk og meditativ folkemusik med byen som omdrejningspunkt – på ukulele og kontrabas! På en del af de 12, overvejende instrumentale numre på deres nye cd, ”Byen Sover”, medvirker også Miriam Ariana på violin og bratsch samt Jeppe Koefoed Starcke på pandeiro.
Pan… hvad for noget, tænkte jeg og kiggede fluks på Googles righoldige opslagsværk. Så nu ved jeg, at en pandeiro er en brasiliansk håndholdt tromme beklædt med en slags bjælder i kanten. En bratsch benævnes ofte også med sit italienske navn, viola – et instrument, der som bekendt ligger en kvint under violinen og en oktav over celloen.
Nå! OK! I hvert fald er der kommet en masse dejlig musik ud af det usædvanlige orkester. Tobias er den første ukulelespiller i verden på konservatoriet, hvor han er i fuld gang med en bachelor i folkemusik. Nicolaj Wamberg er ligeledes konservatoriemand, hvilket jeg bilder mig ind kan høres på sikkerheden i hans suveræne kontrabas. Bassen indgår i en stilsikker duet med den lille bløde ukulele, som ind imellem minder om en violin, der knipses. Duoen bør ikke kun høres, men også ses – om ikke andet så på Youtube. For sikkerheden og roen er imponerende hos de to musikere.
De fleste numre på ”Byen Sover” er af Elof og Wamberg selv, og de er gode. Men pludselig overraskes man ved også at høre et af de smukke traditionelle sønderhoning- ”Brudestykker” fra Fanø.
Elof & Wamberg udgav i 2012 det anmelderoste debutalbum ”12 Ornli Syge Tracks For Ukulele Og Kontrabas”, der blev nomineret til Danish Music Awards Folk. Numrene på ”Byen Sover” er mere eksperimenterende, mindre genkendelige og mindre forudsigelige, end tilfældet var på den første cd. Spektret på ”Byen Sover” er bredt, lige fra blide engletoner til det sambaagtigt rytmiske, som det høres på det sigøjnerprægede nummer ”Måneskin”, hvor bratschen smyger sig kraftfuldt ind og ud. Nummeret ”Vårbrud” er et godt eksempel på, at bassen sagtens kan være et soloinstrument, her ledsaget af klædelige, harpeagtige toner fra ukulelen.
Nummeret ”Huset” af Wamberg krydres fint af nynnende, tostemmig sang – og endog af højlydte suk – uden ord. Med nummeret ”Täppa” af Erik Dahl er vi pludselig helt ovre i det latinamerikanske, som pandeiroen passer perfekt til.
En flot, melodisk og nyskabende 2’er fra Elof og Wamberg.
