David Rovics er blevet kaldt et nutidigt amerikansk svar på den legendariske Phil Ochs (1940 – 1976). Han optræder gerne med en T-shirt med den klart humoristiske og bevidst selvmodsigende inskription: ”I’m a better anarchist than you”. Han ser musikken som vejen til en bedre verden. Og omkring 3. september i år besøger David Rovics, igen, igen, Danmark. I den forbindelse vil han godt høre fra danske spillesteder og arrangører, der i ugerne før og efter savner et frisk, tankevækkende, energisk og provokerende musikalsk indspark. Så kontakt ham gerne gennem hjemmesiden www.davidrovics.com.
Indtil videre har David nemlig kun den faste aftale, at han lørdag d. 3. september skal spille til ”Pers fødselsdagsfest et sted i Jylland”. Han oplyser ikke, hvilken Per, det drejer sig om, eller hvor i Jylland, det er. Men det er bestemt ikke, fordi han ikke kender Danmark. For lige som den demokratiske præsidentkandidat, Bernie Sanders, er han glad for vores land, vores velfærdsmodel og relativt grønne miljøpolitik. Kærligheden er helt gengældt, men nok mest i de snævre miljøer, der færdes omkring røde bogcafeer, organisationer og politiske partier på venstrefløjen.
David Rovics er ikke nogen croonende skønsanger med en smuk og fyldig stemme eller en blid fingerspils-Segovia på stålstrengsguitaren. Ind i mellem virker det, som om hans lidt spinkle stemme er godt slidt og er ved at knække over. Eller som om guitaren er et maskingevær, der understøtter hans bidende pointer. Men for alle, der hungrer efter samfundsrelevans, hjernegymnastik, stillingtagen og engagerede tekster, er Rovics et fund. En koncert med ham gør en klogere på verden, på livet og på Amerika. Blandt hans forbilleder nævner han selv Jim Page (fra Seattle), Leon Rosselson, Bruce Springsteen, James Keelaghan og Robb Johnson.
Selv om Rovics endnu ikke er hverken Danmarks- eller verdensberømt, har han en kolossal pladeproduktion og et liv som singer/songwriter bag sig – og foran sig! I modsætning til næsten alle andre kunstnere, men helt i pagt med hans politiske overbevisning, kan man frit tage for sig af retterne: Han har bestemt, at al den musik, han har indspillet, er frit og gratis tilgængelig – både som mp3-filer og som noder. Se selv efter på hjemmesiden! Produktionen er næsten overmenneskeligt enorm. Over 30 plader er det blevet til på bare 20 år. Jeg kender ikke mange, der kan slå den rekord.
Han skriver selv om sine sange: “Værsgo at downloade mine sange. Brug dem til et hvilket som helst formål! Send dem til venner, brænd dem, kopier dem, spil dem i radioen, på internettet – hvor som helst. Musik er fællesskab. Ignorer de kommercielle musikindustriforetagender, der siger noget andet. Det er ikke tyveri at downloade musik, du gør ikke nogen ondt, det lover jeg. I hvert fald er det lovligt her, og jeg har selv gjort alle disse sange tilgængelige”.
Rovics bor sammen med sin datter og sin partner og er netop fyldt 49 år. Han tager gerne historiske emner op – især hvis de kan forbindes med og medvirke til at forandre nutiden. Så den spansk-amerikanske krig, den spanske borgerkrig og Adolf Hitler optræder ofte i hans sange, ligesom den by, han bor i: Portland, Oregon.
Hvis man har været i denne by, kan man ikke undgå at blive imponeret over dens cykelstier, dens fremtrædende kunst i gadebilledet og dens velfærdsprogrammer. Alligevel er Rovics selvfølgelig ikke helt tilfreds. Byen kan gøres bedre endnu, og han advarer i en af sine bedste sange, ”Occupy Portland”, mod gentrificeringen af byen. Altså den fremvoksende cafe-latte-kultur med et andet segment, der har råd til højere boligpriser, og som dermed truer med at forjage de dårligst stillede. Skriv til David Rovics. Han vil elske det.
