folkBALTICA Festival har i år fået undertitlen Mod & Håb, som man håber kan udleves sammen med publikum via musikken fra d. 6.-14. maj. Åbningskoncerten lørdag 6. maj er som sædvanlig på Alsion i Sønderborg med folkBALTICA Ensemble under ledelse af Harald Haugaard, somogså er festivalens kunstneriske leder.

Habadekuk

Her kan man sammen med de to tyske musikere Andreas Uhlmann og Thomas Christiansen opleve den danske, meget talentfulde sangerinde og harmonikaspiller Justine Boesen. (øverste foto) Hun har været med i ensemblet fra 2013-2021, og er udnævnt som festivalens huskunstner i år.

Hun er også i hovedrollen i Justines Nordic Lights onsdag 10. maj i Augustenborg, hvor hun bl.a.har bassisten Mathæus Bech med på scenen. To dage senere gælder det så Hagges i Tønder, hsom der her står Justine Boesen Trio på programmet. Det er igen med Mathæus Bech på kontrabas, og så er det Sebastian Bloch på guitar.

Da det er en festival, der er med til at udbrede musikken tværs overgrænsen i det sønderjyske, så er det meget passende at et af de deltagende bands er Ø-ensemblet med to tyske og tre danske musikere. De danske musikere er violinisten Kristine Heebøll, Julian Svejgaard på klaver og så den allestedsværende Mads Kjøller Henningsen på sækkepibe, drejelire og fløjte.

Stundom

Den fynske duo Lunau & Sund giver koncert i Nørreskoven 11. maj, Det velspillende og underholdende big band Habadekuk giver koncert syd for grænsen i Eckernförde, Om lørdagen kan man opleve Habadekuk Trio i Flensborg sidst på eftermiddagen, og sent samme dag spiller hele Habadekuk op til bal på et andet spillested i Flensborg.

Harald Haugaard

Trioen Stundom er på scenen i Aabenraa om eftermiddage og giver også koncert om aftenen i Kiel, hvor også svenske Kongero deltager i de musikalske festligheder. Det dansk/norske/svenske band Viik spiller også i Flensborg 13. maj ved en dobbeltkoncert med italienske Flo.

Inden der søndag aften er afslutningskoncert i Flensborg, kan man få endnu en speciel oplevelse blandt mange, når Justine Boesen bliver interviewet på Skibsfartsmuseet i Flensborg i ”Meet the Artist”. Den unge musiker giver om eftermiddagen koncert i Slesvig igen som trio, mens den kvindelige svenske vokalgruppe Kongero giver koncert i Gråsten.

Det flotte fulde og mere udførlige program kan findes på nedenstående link. Der er også et link til billetkøb.

https://www.folkbaltica.de/dk/koncerter/program

https://www.folkbaltica.de/dk/tickets

Lunau & Sund