Tønder Festival: Magiske dage på forvandlet og vellykket festival

Den nye version af Tønder Festival med indhegnet festivalplads og stor open-air scene kom flot fra start med musik i alle ender, kanter og hjørner. Festivalens fremtid ser lys og lovende ud med mange fine anmeldelser, også fra publikum.

”Det var tid til at gøre op med den gamle måde at holde festival på og at ændre på det musikalske udbud og målrette en stor del af det mod et yngre publikum”.

Sådan lød det på festivalens pressemøde søndag, mens musikken gik i gang rundt om på pladsen – og efter tre dages koncerter på i alt ni scener, når Hagges Musikpub tælles med. Fire gamle uden for den nu indhegnede festivalplads og fem indenfor.

Det er som før Telt 1 og Telt 2, den nye open-air scene oppe ved Kunstmuseet med plads til mange tusind tilskuere, P4 Teltet med direkte radio og gæsteoptræden af stort set alle samt resten af tiden Åben Scene og scene for de særlige Folk Spots. Samt ikke mindst Spejlteltet, der fik en velkomst uden lige. De 400 pladser her var fyldt til alle koncerter, og der var konstant kø udenfor.

Til gengæld kom det nye koncept med armbånd og dermed adgang til alle koncerter på pladsen til at betyde, at der desværre flere gange var tæt på halvtomt i især Telt 1 under den sene koncert. Open-air var på intet tidspunkt under de kun i alt fem  koncerter fyldt helt op.

Men tættest på kom Oysterband lørdag aften og derefter Lukas Graham søndag eftermiddag. Efter en flot start fra de to irske brødre Hudson Taylor fik vi et helt forrygende og selvsikkert show, der skabte en timelang kø ved Millstreams cd-shop bagefter.

Open-air

Festivalen åbnede torsdag kl. 16 på denne scene med festlige Habadekuk og canadiske Oh My Darling. Fredag var det et godt gensyn med Sorten Muld og rockede Deer Tick. Også The Low Anthem, hvis musik mange mente ville passe bedre et mere intimt sted, leverede et intenst sæt. Efter et par skramlede, syrede numre, som så ud til at skræmme nogle væk, kom til gengæld en lang række inderlige sange og superfint samspil mellem de fem musikere med stadige skift mellem de mange instrumenter som f.eks. trædeorgel, klarinet, trompet og guitar og nogle fine vokalharmonier. Især

sangeren Ben Knox Miller gjorde stort indtryk med sin intense stemme og lidt sære, men søde og charmerende udstråling.

Runrig trak selvfølgelig også mange begejstrede under aftenhimlen, som de nød at spille under. Ligesom engelske ahab fornøjede mange både her og der. Denne scene bør bruges lidt mere, men det vil sikkert også være med i de mange kommende overvejelser.

Et spøjst indslag var de smarte røde bænke strøget rundt omkring på græsplænen.

Pionérånd

Men som Carsten Panduro fastslog på pressemødet, så er det et større puslespil at få alting placeret helt optimalt, og der er mange forskellige hensyn at tage. Musikken og placeringen af den har været en udfordring, når man nu skal have så meget musik som muligt fra kl. ca. 12 til 2 om natten, uden at scenerne forstyrrer hinanden. Som noget helt nyt skulle der jo findes (helst den rigtige) musik til open-air, som nogle mente kunne have budt på mere og måske til senere om aftenen.

Men det er ikke muligt at slutte meget sent dér i forhold til Telt 2, som ligger tæt på, og herfra skal der også tages et vist hensyn til Telt 2 – eller omvendt, fortalte Panduro. Der har kun været et lille halvt år til at realisere de mange nye ting og tiltag, og mange navne er kommet til på et sent tidspunkt.

Nu skal der naturligvis evalueres på det hele og justeres. Bestyrelsesformand Karsten Sauer sagde, at der her i år et af den foreliggende treårsplan allerede er nået omkring 60 procent af målene. Økonomien er der endnu ikke mange kommentarer til, bl.a. fordi der er så mange nye madboder og tilbud i det hele taget. Men omsætningen ser ud til at være god, og en repræsentant for en af de store sponsorer, Sydbank, fortalte, at der allerede  lørdag morgen var hævet 1,8 millioner kroner i de fire hæveautomater på festivalpladsen.

Hvad angår billetsalg, så lå tallet på 8.500 billetter fordelt nogenlunde ligeligt på endagsarmbånd og armbånd til alle dage.

De mange frivillige medarbejdere fik stor ros for den pionerånd og vilje, som de er gået til opgaven med, og fornemmelsen er, at Tønder 0.2 – fremtidens Tønder Festival – er en god idé. Og det er da i den grad blevet bekræftet i de allerede mange omtaler og udtalelser om årets festival, som sluttede søndag aften. Eller måske først rigtigt sent mandag/tidligt tirsdag efter den sædvanlige fest for de op mod 2000 flittige frivillige.

Woody på dansk

Som nævnt blev det belgiske spejltelt en kæmpesucces, men med kun 400 pladser måtte mange gå forgæves. Festivalen valgte et lille telt for den hyggelige atmosfæres skyld, men kunne godt have valgt et med plads til 1.000. Om det kommer i spil til næste år…? I første omgang forlød det, at nej, det var ikke lige så hyggeligt.

P4 Scenen, det aflange telt på festivalen, bød på tre omgange direkte radio med Alex Nyborg Madsen og var meget besøgt. Også til nogle af de mange koncerter under navnet Åben Scene og Folk Spot, der er omtalt i en tidligere artikel på Rootszone.dk

Lørdag middag spillede kunstnerne bag ”Woody på dansk” i et totalt proppet telt 2. Projektet til ære for Woody Guthrie i anledning af 100 års-dagen for hans fødsel er udkommet som album og bliver anmeldt her på siden om kort tid. Med de nye armbånd kan festivaldeltagerne flytte sig lige så tosset, de vil, men det betød, at påfaldende mange sivede ud under koncerterne. Men der var også meget at rende efter. Når man bagefter gennemgår programmet, er det ærgerligt at tænke på alt det, man gik glip af. Men sådan må det vel være, for man har også brug for at tænke, mærke og tale om sine store musikoplevelser, inden man fylder de næste på.

Store stemmer

 

Rigtig stort for mig var de mange utroligt dejlige stemmer i eksempelvis de nævnte The Low Anthem.  I høj grad også irske The Coronas med Danny O’Reilly, The Deep Dark Woods og Adam Cohen. Lige så Johnny Irion. Sarah Lee Guthrie og mange andre skønne kvindestemmer – og også de fire herrer i Plainsong, som med en tre ugers turné nu siger farvel efter 40 år on and off.

Jeg ved, at uanset hvad man fik hørt, så var det kvalitet over hele linjen, og bl.a. er det jo herligt med de mange smagsprøver i de direkte P4-udsendelser. Uanset hvem jeg talte med, var de begejstrede for netop dé koncerter, de havde været til i f.eks. Kulturhuset, den smukke sal i Kunstmuseet og den hyggelige Visemølle.

Som vanligt kunne man nå at høre en masse navne søndag eftermiddag i Telt 1 og 2. Det ene sted Songwriters’ Circle og i det andet endnu en forrygende ceilidh, der mod slutningen kunne byde på ”Twist And Shout” udsat for mindst to sækkepiber og i hvert fald 25 mand på scenen.

Festivalen sluttede afdæmpet og værdigt med Woody 100, en tribut til W. Guthrie og med Arlo og familie på scenen. For første gang gik endnu en koncert i gang efter den ‘normale’ slutsang ”Will The Circle Be Unbroken”. Den farverige Meshiya Lake og Le Vent du Nord fik lov at lukke og slukke Tønder Festival 2012 / Tønder.02.

38 år og still going young & strong. Men de mange brikker i puslespillet kan nok godt lirkes ind i endnu bedre positioner.

http://www.tf.dk/