Den verdensberømte skotske digter fejres med fem koncerter i Danmark med The Bluebell Ceilidh Band – tre danskere og to ægte skotter. 

25. januar er det 253 år siden, at en af de meste kendte digtere i Skotland blev født. Det er selvfølgelig Robert Burns, der er tale om. Nationalskjalden, som han  kaldes i det skotske, blev kun 37 år gammel. Men hans digte er blevet både engelsk og skotsk folkeeje, selv om de fleste digte blev skrevet på skotsk, hvor han ofte skrev i dialekt om dagliglivet og folkloren på landet. I alt blev det til 559 digte og sange fra den unge digters hånd. Blandt de mest kendte værker er Auld Lang Syne (Skuld gammel venskab).

Robert Burns fejres og mindes af The Bluebell Ceilidh Band ved fem koncerter i slutningen af januar ligesom i de foregående snart mange år. Bandet består af violinisten Kirstine Sand, Thomas Friis på sækkepibe, Eskil Romme på harmonika, guitaristen og trommeslageren Mike Whellans og Rod Sinclair på guitar og banjo. Og især de to sidstnævnte har jo baglandet i orden, da de er opflasket med de skotske sange, fortællinger og musiktraditioner.

Der skal nok blive fest i gaden i det jyske, når sækkepibemusik bliver blandet med whisky, digte, sange samt ikke mindst haggis og dans.

Første koncert er 17. januar i Brorsonsminde i Rod Sinclairs hjemby Ribe. Dagen efter drager kvartetten til Kolind, og lørdag d. 19. gælder det Hørdum i Thy. Bakkehuset i Ikast får besøg af The Bluebell Ceilidh Band 24. januar og på selve Robert Burns fødselsdag 25. janaur spiller bandet i Sønderborg.

http://www.rodsinclair.com/

http://www.folkemusikiribe.dk/18076936