SIDSTE NYT: Koncerten er aflyst.

Bowerbirds, der spillede på årets Roskilde Festival, vender tilbage til Danmark for en kort stund.

Pressefoto

Den amerikanske indie/folk-duo er på Europa-turne med 11 koncerter, og en af disse bliver i Århus d. 10. august på VoxHall.

Bandet består af Beth Tacular på harmonika og guitaristen Phil Moore, og de spiller kringlet freakfolk af den solbeskinnede slags. Bandet udgav deres første album ”Hymns For a Dark Horse” i 2007, og to år senere fulgte ”Upper Air”. Endelig har Bowerbirds i år udsendt deres tredje cd ”The Clearing”, der har fået gode anmeldelser.

Bandet er kendt for deres tilhørsforhold i teksterne til naturen, himmel og hav, og deres stilfærdige melodier med flotte vokalharmonier præger deres udgivelser.

http://www.bowerbirds.org