Prisen for Årets Danske Bluesudgivelse gik til Thorbjørn Risager og hans band for albummet ”Dust & Scratches”, der løb med statuetten for årets bluesudgivelse. Det er anden gang, Risager modtager Årets Bluespris, som ikke er blevet uddelt siden 2009. Men nu har genreorganistionerne Jazz Danmark og ROSA heldigvis taget skridtet til at genoptage den stolte tradition.

dust”Bandet er superglade for prisen. At vi får den blandt så mange gode, nominerede navne er for os og hele bluesscenen en officiel anerkendelse af det hårde arbejde, vi (alle) går rundt og laver.”  Den velsyngende (eks)skolelærer og max-respekterede bluesmusiker Thorbjørn Risager tager med sine seks band-medspillere på en længere turné i Tyskland i oktober, og med denne pris i bagagen skal der nok blive ‘run’ på koncerterne.

Ronni Busack-Boysen

Ronni Busack-Boysen Pressefoto

Den anden pris – Årets Bluesnavn – gik til den århusianske guitarist Ronni Busack-Boysen for hans betydelige indsats på både den danske og den internationale bluesscene, hvor han har spillet med utallige kendte amerikanske og europæiske bluesmusikere. Naturligvis er prisen samtidig for hans ”modne, veldefinerede og virtuose spil” – og efterspurgt er han også. Han takkede glad sine nærmeste musikalske kolleger og konkluderede, at cirklen var sluttet ved at spille med Muddy Waters søn, Mud Morganfield.

De nominerede og den endelige vinder blev fundet af en uvildig jury. De øvrige nominerede var Mike Andersen (Mike Andersen), Mojo Makers (Wait Till the Morning), Kjeld Lauritzen (In the Zone) og Jes Holtsø & Morten Wittrock (Big Easy). Prismodtageren af “Årets Bluesnavn” findes af en jury nedsat af festivalen.

Copenhagen Blues Festival fortsætter lørdag og søndag, og der sluttes af i Mojo. Men inden da er der vild gang i masser af spillesteder og i Grundtvigskirken søndag eftermiddag samt på bluescruise  i de københavnske kanaler.

Læs meget mere på www.copenhagenbluesfestival.dk , hvor du kan se tider, steder og priser. For andre nyheder om bluesmusikken andre steder i landet, kan du klikke ind på www.bluesnews.dk