Pressefoto

Pressefoto

Men ikke lige nu. Først den 2. juni udgiver Phønix deres syvende album – med titlen ”nu”.

Bandet har i de senere år haft travlt med at besøge danske og udenlandske festivals og spillesteder, men udgiver nu en række danske folkeviser i nye forklædninger og arrangementer. Albummet indeholder også instrumentale numre komponeret af bandets medlemmer Karen Mose, Anja Præst, Jesper Vinther og Jesper Falch.

CDen er blevet indspillet i Phønix eget studie i Odense, hvor kvartetten har øvet, komponeret, arrangeret og indspillet i løbet af det seneste års tid. Albummet bliver udgivet i samarbejde med Go Danish Folk Music og bliver støttet af DJBFA og Statens Kunstråd. Tidligere udgivelser har givet bandet to DMA-priser i 2003 og to priser i 2008.

Disse udgivelser samt bandets yderligere repertoire er blevet præsenteret i Canada, USA, Japan og en lang række europæiske lande. Man kan forvente et spændende musikalsk bekendtskab, når udgivelsen af albummet finder sted – og så håbe at få det præsenteret live i løbet af sommeren eller efteråret over det ganske land.

http://www.phonixfolk.dk/index_e.php