Mange af landets festivaler og byfester giver plads til lokale og nye musiknavne. Der er en vis sympatisk filantropi over dette, men det har også den funktion, at disse musikere kan fylde programmet ud uden at belaste budgettet så meget. Et par af disse navne havde fundet vej til Vordingborg Festuges program og scenen vis-a-vis Gåsetårnet.

Sune Mandrup

Kurt Frederiksen fra Nykøbing Falster er en singer-songwriter, som har spillet i nogle år, men først nu forsøger sig på de større scener. Han har spillet opvarmning til Gurli Octavia og er ved at promovere sit debutalbum ”Tearmates”. Han fik hjælp af en elbassist, men forekom noget usikker i sit engelsksprogede udtryk, og hovedparten af hans sange var lidt ensartede og mest til den private og melankolske side.

Sune Mandrup fra Snesere virkede også lidt nervøs, men kom meget bedre ud over scenekanten. Han har godt nok spillet lidt lokalt før, men er heller ikke vant til de store spillesteder. Han fortalte, at han havde øvet og forberedt sig for ikke at falde igennem. Det var paradoksalt nok først i ekstranummeret, at han rodede lidt i akkorderne, men ellers var hans optræden overbevisende og energisk. Han virkede udviklet som sangskriver og sanger, og han kunne bruge sin stemme og sit guitarakkompagnement til at skifte mellem det stille og det kraftige udtryk. Han præsenterede en række vedkommende sange. A Matter Of Seconds f.eks. beskæftiger sig med, hvorledes store skelsættende afgørelser kan ske på få sekunder. Mandrup fik da også som tak en god respons fra de mere eller mindre tilfældige gæster på borgruinen.

I modsætning til de instruerede, koreograferede og programmerede shows, som de landskendte popnavne afvikler på den store scene tæt på, så er mange af de nye navnes optrædener ofte uforudsigelige og fyldt med ægte nerve – og derfor mere spændende.