Bluegrassmusik er ikke særlig gammel, men alligevel eksisterer den i både moderne og traditionel form. De senere år har den traditionelle bluegrass-stil opnået stor succes, og pionererne fra 1940’erne bliver hyldet af nye orkestre.
Earls of Leicester (!) f.eks. er nogle dygtige musikere, som ikke kun spiller bluegrass som Earl Scruggs & Lester Flatt gjorde det, men også agerer og klæder sig som dem. Man kan diskutere oprigtigheden, men ikke populariteten, som er enorm. Mange andre bluegrassbands fra USA og Europa dyrker også denne retrostil med mere eller mindre overbevisende islæt.
Midt i alt dette dukker så en flok rigtige bonderøve op. De er ikke et stylet cover- eller tributeband. De har ikke taget denne tendens til sig, men opfører sig som de altid har gjort. De er opvokset med den gamle musik og spiller den med hjertet, fordi de kan lide det. The Po’ Ramblin’ Boys har base i Smokey-bjergene og kom til København med et frisk pust af roots-bluegrass.
”Vi ønsker at tage det bedste fra alle bluegrass-pionererne. Vi ønsker at blive kendt for at holde den gamle musik i live og lave noget ny musik, som stadig er tæt på rødderne”, siger de. Og beviser det ved at gøre det på den mest naturlige måde. For ægte autenticitet kan ikke indstuderes, men mærkes.
Tre dage før afrejsen fra USA til denne Europaturné måtte deres guitarist melde afbud pga. sygdom, og en ny blev rekrutteret. Det kunne ikke høres af andre end os, der havde oplevet deres koncert sidste år i Danmark i forbindelse med en sponsor-turné for Smokey Mountain Moonshine.
Disse unge hillbillies gav en koncert med en energi og et drive uden lige og med et konstant leben på scenen omkring den eneste mikrofon, de behøvede. Den havde også travlt med at fange den stærke strøm af toner og rytmer, som fylde rummet. De gav masser af uptempo-numre og tætte vokalharmonier i det smagfulde repertoire hentet fra den gamle bluegrass-sangbog. Og den tætpakkede sal kvitterede med stor entusiasme. Sådan skal autentisk bluegrass bare lyde.
