For 10 år siden præsenterede Strib Vinter Festival Bluestoget, en organiseret jamsession under ledelse af HP Lange. Det gik så godt, at arrangørerne havde valgt at gentage succesen ved dette års festival med den samme stationsforstander.
Flere af de medvirkende for 10 år siden er her sørgeligvis ikke længere, men den danske bluesscene mangler ikke alternative muligheder, og HP Lange havde valgt en både fin og interessant sammensætning til aftenen. Ordet overflødighedshorn ligger lige på tungen. At forfatte en anmeldelse af denne tre og en halv time lange aften uden at brede sig i alle mulige retninger er en udfordring. Det skal nu ikke afholde nærværende skriverkarl for at gøre forsøget.
Efter indledningen, klassikeren ”Sittin´ On Top Of The World”, med kapelmester Paul Banks og Jarno, overtog Banks ledelsen af første sæt. Den erklærede strategi var at bygge langsomt op mod noget større. Paul Banks er med sin signatur, det elegante guitarspil, ikke en typisk bluesmand, og han indledte da også med prøver på sit mere ragtime-prægede repertoire.
Senere blev New Orleans-pianisten Esben Just præsenteret og tilførte sit ganske unikke spil. Guitaristen Knud Møller kom derefter på scenen og indgik overraskende i en mandolinduet med Paul Banks. To mandolinamatører, med sidstnævntes tørre karakteristik.
Så var der ved at være varmet op, og det kølede ingenting ned, at sangerinden Sahra da Silva entrede scenen – og slet ikke at også Niels Bonefaas ligeledes tilsluttede sig med banjo/violin og Oscar Mukherjee med guitar. Så var der igen lagt op til ren og saftig blues.
Sarah da Silva satte ild i foretagendet med sin udtryksfulde og karismatiske stemme. Anmelderen fik associationer til en kloning mellem Tina Turner og Janis Joplin. Der blev givet rigeligt plads til soloindslag, og ikke mindst Knud Møller demonstrerede sin virtuose guitarteknik. Så var der pause.
I andet sæt overtog Esben Just indledningsvis ledelsen, først bare akkompagneret af Juno Varsteds mundharmonika og derefter tillige af Paul Banks. Efterfølgende blev der hældt yderligere brændstof på med Knud Møller og HP Langes faste rytmegruppe i hans Big Gumbo, Dave Stevens på kontrabas og Jens Kr. Dam på trommer.
Anmelderen fornøjede sig med at høre Paul Banks på musikalsk vis blive ”griset lidt til” i en snavset bluessammenhæng. Det var desuden en særligt unik fornøjelse at høre Esben Just og Knud Møller optræde sammen – og med kompetente medspillere. Så fik stationsforstanderen selv lov. Sættet sluttede fyrigt med HP Lange Big Gumbo og et mindre udpluk fra deres faste repertoire, også med bidrag fra deres netop udsendte nye album ”Everything´s Allright”.
Den nydannede og interessante trio Voodoo Saints, bestående af HP Lange, Esben Just og Oscar Mukherjee, lagde ud i tredje og sidste sæt. De er alle markante vokalister på hver deres måde, og tilføjet deres instrumentale kvaliteter lover trioen for noget fremover. Godt nyt blod til bluesscenen.
Rytmegruppen blev tilført, og Esben Just rullede overbevisende afsted med en energisk New Orleans-shuffle. Uforfalsket Just, den uforlignelige mester i den genre.
Så indledtes opbygningen til aftenens afrunding. Først med Knud Møller på spaden og efterfølgende med Sahra da Silva og Jarno Varsted. Alle legede og havde det både synligt og hørbart sjovt, ikke mindst da de resterende trådte til, og alle aftenens medvirkende derved var på scenen. Der blev engageret afsluttet med Blind Willie Johnsons gospel, ”You´re Gonna Need Somebody On Your Bond”. Smilene afslørede fornøjelsen.
Det må erkendes, at det her blev en længere opremsning. Ideen var at give læserne et samlet overblik og indtryk af aftenen med lidt nærmere beskrivelser og personlige kommentarer indlagt undervejs. Forhåbentlig lykkedes det nogenlunde. Det skal herfra påskønnes, at en festival lader dygtige og markante musikere mødes eksklusivt under uformelle former.
