Salen koger…
På gulvet står folk tæt sammenpakkede og fylder næsten hele rummet ud. Folk på stolerækkerne har rejst sig op og alle klapper intenst. Klokken er 13 minutter efter midnat. Dalton har netop sagt “tak for i aften”. Publikum sveder, klapper, griner og pifter. Sådan er det et par minutter inden konferencieren går på scenen og spørger og siden råber: “vil I ha` mere!? Vil I ha` mere Dalton!?” Salen svarer et moderat, men efter det høje aldersgennemsnit at betragte et ok “Jaaa”, mens de taktfaste klapsalver fortsætter og kalder det rutinerede orkester på scenen til et par ekstra numre. Publikum er glade.
De glæder sig til at få mere af det der har fyldt den seneste times tid i Skagen Kultur- & Fritidscenter – i selskab med Lars Lilholt, Johnny Madsen og Allan Olsen, flankeret af Knud Møller, Nicolai Land, Henrik From og H. C. Roeder. De glæder sig til at få mere Dalton!
De har været vidne til de gamle kendte numre fra den første cd der udkom for 17 år siden og nye numre fra den nye cd der netop er udkommet i 2010.
Orkesterets udlæg var selvfølgelig en præsentation af sig selv med sangen “Dalton”. Johnny Madsen tager sig i sikker stil af første vers og kollegerne Lilholt og Olsen deler pænt andet vers. Alt er som det skal være og der høstes stort bifald.
Næste nummer er fra den nye cd og handler om, at verden skrumper ind. Der er taktfast og energisk klappen fra publikum i sangens intro. Lars Lilholt er solist. Hans stemme klæder nummeret i en så høj grad, at selv de mest mavesure, må fornøjes herved. Allan Olsen og Nicolai Land lægger kor på, og helheden bliver en perfekt kælen for kræsne øregange, der gør oplevelsen endnu mere intens. Toppen på kransekagen er Knud Møllers lead-guitarspil med hans karakteristiske lidt skarpe guitarlyd.
Siden følger numre som “Selskabsmadonna” og “Sæt sejl Op”. Sidstnævnte præsenteres af Johnny Madsen som et af hans hits. Selv synes jeg, at den mangler ca. 100 gram for at blive et rigtigt hit – den fylder ligesom ikke rammen helt ud. Men publikum er ligeglade – de applauderer gavmildt og ihærdigt – også efter “Sæt sejl op” og de ligner nogle der mener det. De elsker Dalton, og i aften er en dejlig aften.
I nummeret “Miriam” demonstrerer orkesteret sin styrke. Lars Lilholt spiller dejligt på sin violin med en smuk, dyb og sensuel lyd, der fremhæves af, at orkesteret giver plads og går ned i lydstyrke. Således intensiveres nummeret på eksemplarisk vis og man mærker de små hår i nakken rejse sig i begejstring.
I “En at bli` som” synes Allan Olsens vokal ikke helt at slå til i nogle af passagerne. Han lyder presset ved et par lejligheder. Dog går det ikke ud over helheden der stadig er i top og som bæres oppe af hele orkesteret. I dette nummer er det værd at bemærke den lækre hammond-orgel-lyd og klang som H. C. Roeder lægger som en fyldig og kælen baggrund i lydbilledet i dette og i andre numre, blandt andet “Under rimelige grænser”.
I samme lydbillede kunne man konstatere et paradoks idet Knud Møllers sprøde lead-guitar ligger helt i front men manden på scenen står allerbagerst, ganske anonymt og uden at gøre væsen af sig – lidt underligt, som dog ikke på nogen måder spolerede en rigtig god koncert fra de gendannede Dalton-brødre.
Dalton, Skagen Kultur- og Fritids-center, den 2. juli, 2010
Lars Toft Jensen
