Det var tydeligt fra starten af koncerten, at alle disse musikere er skolede. Ikke bare dygtige, men virtuose, ikke bare inden for en snæver stil, men i alle genrer, ikke bare på ét instrument, men som multiinstrumentalister. Desuden er de fortrinlige sangere, arrangører og komponister.
I nogle af deres egne kompositioner, ”Wouldn’t You Stay” og ”No TV”, fik vi en forsmag på deres avancerede musik. Med komplicerede rytmemønstre, udvidede harmonier samt faste og løse strukturer i numrene med plads til improvisationer kunne vi høre, hvor dygtige musikere de alle er. Alle er højt profilerede musikere hjemme i Norge, har udgivet plader og modtaget priser, og nu stod de på en lille scene i en lille kælder foran et lille publikum.
De fandt sammen i denne konstellation i 2023, tog deres navn fra en sang, og er jo et ’stringband’, dvs. en folkemusik-besætning og kan spille traditionel musik, men foretrækker moderne elementer som vi kender fra jazzen i den såkaldte New Acoustic-stil.
Efterhånden, som aftenen skred frem, spillede de også det gamle nummer ”Bury Me Beneath the Willow” og “David McLaughlin”, som godt nok har referencer til bluegrassmusikken, men som i deres arrangementer er blevet meget mere end det.
I ”Bye Bye Blackbird” viste Siril Hauges sine vidunderlige jazzfraseringer og sågar scatsang. Hun spillede desuden lidt tværfløjte og mandolin. Magnus Wiik er den primære sangskriver og viste sine evner på banjo, mandolin og korsang. Han behersker desuden dobro, guitar og fiddle. Espen Bjarnar på guitar og kor og Aksel Jensen på gulvbas fik også god plads til at vise deres virtuositet i flere soli.
Ærgerligt at ikke flere oplevede denne spændende musik, men tak til Open String Department og foreningen ”Tilfældets Have” for næsten at forære os denne musikgave, for det kan ikke have været indbringende for dem at gennemføre denne lille intimkoncert. https://www.facebook.com/openstringdepartment/ https://www.magnuswiik.com/projects/openstringdepartmentsiril https://sirilmalmedalhauge.com/
