Søndagen på Odense Folk Festival stod i Nordens tegn. “Nordic Night” kan virke som et overflødigt prædikat, at sætte på en aften på en festival, hvor den nordiske musik generelt er godt repræsenteret, men ikke desto mindre bød aftenen på et godt varieret program.
Den nye gruppe NI:D består af Hanna Wiskari Griffiths (alt-sax), Mia Marin (violin) og Petter Berndalen (slagtøj). I det hele taget nogle musikere der rangerer i det højere luftlag hvad angår erfaring og kredibilitet på den nordiske folkemusikscene. Det var da også sirligt udførte polskaer, hallinger og par svenske polkaer (noget man desværre ikke hører så meget til), publikum lagde øren til. Der var ikke noget at udsætte på det tekniske niveau, og Petter Berndalden, der desuden spiller sammen med Ranarim, kælede for trommer og rasleværk, med en sådan indlevelse, at det sommetider overskyggede de to andre. Sammenspillet kunne sagtens være langt mere fuldendt. Der var ikke nær det drive, man turde forvente og “woohoo-effekten” udeblev.
Anderledes var det med Ragnhild Furebotten og Roger Tallroth. Ragnhild Furebotten er en af de helt store i den nye generation af norske fele-spillere, og Roger Tallroth er guitarens grand old man, når vi snakker om nordisk folkemusik.
De norske og svenske melodier afløste hinanden, og sættet bød også på et par af kunstnernes egne melodier.
Samarbejdet mellem de to var ganske nyt, men alligevel spillede de med et overskud og en energi, der efterlod os med store forventninger til fremtiden. Ragnhild Furebottens fantastiske charme og Roger Tallroths venlige coolness klædte også hinanden, og det lod sig afspejle i musikken. Tallroth ER mesteren. Teknisk kommer de fleste til kort, men det der gang på gang overrasker mig, er hans evne til at lade sine medmusikanter komme til orde.
Den Fule sluttede festivalen af på Magasinet. Gendannelsen af ’90’er-ikonerne har jeg, sammen med mange andre, der husker dem fra midt-halvfemserne, set frem til. Det var da også en oplevelse af de helt store, da Den Fule forrige år bragede igennem på FolkeLarm. Siden da har gruppen udgivet sit come-back-album “Halling i Köket”, som vidnede om, at Den Fule var tilbage på absolut højeste niveau. Alligevel havde de svært ved for alvor, at nå det ellers entusiastiske publikum på Magasinet. De virkede trætte og uoplagte, måske på grund af en opslidende lydprøve, men under alle omstændigheder, burde de, med deres erfaring og professionalisme være stærke nok til at levere varen hver gang.
Jonas Simonsens fløjte og Sten Källmans bartyton-sax var lige i skabet. De to instrumenter har været altid været en vigtig del af Den Fules lyd. De indimellem mærklige melodier afløstes af funky ostinater, men desværre blev Den Fule aldrig den kompakte forløsning af musikalitet, som de ellers burde være garanter for.
Spørgsmålet er i virkeligheden om Magasinet overhovedet egner sig som spillested på Odense Folk Festival? Det er efter sigende svært at lave lyd der, og lokalet virker i langt højere grad halvtomt end halvfuldt. Det er selvfølgelig oplagt, at bruge Magasinet, idet det ligger klods op ad Kulturmaskinen, hvor resten af festivalen foregår, men det kræver at flere publikummer finder vej til koncerterne.
NI:D, Ragnhild Furebotten & Roger Tallroth og Den Fule, Odense Folk Festival, Kulturmaskinen og Magasinet, d. 23. maj, 2010
www.odensefolkfestival.dk
www.myspace.com/nidmusic
www.myspace.com/denfule
www.myspace.com/ragnhildfurebotten
www.myspace.com/rogertallroth
Søren Jensen Lund
