Udenfor bryggeriet Wintercoat i Sabro var det mørkt og koldt. Indenfor var øllet mørkt og koldt, som det skulle det være. Men musikken, der flød i en lind strøm fra irske Niamh Ni Charras violin eller concertina, var til gengæld varm og lys på den traditionelle irske måde.
Som hun selv udtrykte det, så kan irere godt lide at synge om elendighed, ulykker, sorger, ulykkelig kærlighed og i det hele taget livets mørke sider. Men hun indrømmede også, at sådan var det ikke altid i virkeligheden. For de triste stilfærdige melodier og sange i hendes repertoire blev med temposkift afløst af muntre reels, jigs og ballader. Den korsvej, hvor de ældre traditionelle melodier mødes med de moderne nye toner, forstår Niamh Ni Charra at kæde sammen, så de ikke kolliderer. Aftenens sæt var således en blanding af ny og ældre musik fra forskellige lokaliteter i Irland, men der var også plads til canadiske og amerikansk-inspirerede numre foruden en tjekkisk vals.
Hun varierede sit sæt ved at spille henholdsvis concertina og violin, men gav også flere numre, hvor hendes smukke stemme kom til sin ret. Ikke mindst i den næsten højtidelige og triste sang om de unge irske mænd, der udvandrede til USA under den amerikanske borgerkrig og blev lokket ind i hæren og blev kanonføde. Mens hun sang denne smukke stilfærdige sang kunne man have hørt, hvis en knappenål var faldet på gulvet.
Men som Niamh Ni Charra også forklarede, så var det netop på grund af de mange irske emigranter, at mange af de ældre irske melodier var blevet bevaret. Fordi de blev bragt til USA, hvor folk havde flere penge, og musikken derfor blev indspillet og dermed foreviget. Og det kan vi nyde godt af, når dygtige musikere som Niamh Ni Charra giver sine versioner af den irske musik.
Der var også tid til eftertænksomhed, da Niamh Ni Charra dedikerede et stille sæt til Eugene Graham, hendes promotor i Skandinavien, som døde pludseligt for en måned siden.
Niamh Ni Charra har på sin Danmarks-turne medbragte de to musikere Dominic Keogh, der demonstrede sin dygtighed på bodhran (han har tidligere besøgt Danmark med Bodega) og den meget kompetente guitarist Matt Griffin.Ni Charra har fået en del priser, og mange kender hende måske fra hendes samspil med The Chieftains. Hun har også spillet sammen med Carlos Nunez i flere omgange og rejst meget med Riverdance hvor hendes virtuose violinspil har været hendes varemærke. Desuden har hun undervist i både violin og harmonika på Society of the Musicians of Ireland i Monkstown.
http://www.niamhnicharra.com/index.htm
