DSCN2359

En håndfuld dygtige og talentfulde musikere med fast engagement i countrymusikkens højborg Grand Ole Opry i Nashville er lige nu på turné rundt i USA for fjerde år i træk.

Forleden kom de fem, Clare Bowen, Audrey Peeples, Jonathan Jackson, Charles Esten og Chris Carmack, forbi Phoenix i Arizona med et to timers topunderholdende show.

Audrey Peeples

Audrey Peeples

Australskfødte Clare Bowen er forholdsvis ny i Nashville-regi. Efter en rolle for fire år siden i et tv-drama, hvor hun både skulle synge og spille flere instrumenter, sprang hun ud som sangerinde og sangskriver, og nu har et soloalbum på vej. Kun 22-årige Audrey Peeples har trods sin unge alder spillet med i en lang række reklamefilm, spillefilm og tv-serier, bl.a. samme serie som Clare Bowen og de tre mandlige medlemmer på turen. Meget passende hedder serien Nashville.
Jonathan Jackson har spillet guitar siden sin barndom og begyndte for 16 år siden at spille med i sin families band. Skridtet til selv at skrive sange og musik lå derfor naturligt for ham. De to ældste deltagere på turneen er 50-årige Charles Esten og 35-årige Chris Carmack, som også begge kommer med skuespillerbaggrund, men nu har slået sig på countrymusikken.

Alle fem meget velsyngende musikere optrådte med flere solonumre, men også i forskellige sammensætninger med duetter. Og de præsenterede ikke kun den klassiske countrymusik, men tog også afstikkere til blues, rock og singersongwriter-genren. Her var melankolske ballader og også sange og toner fra de store vidder, lejrbålsstemning og kærlighedssange fra saloonen.
Et par gange var musikerne også ude blandt publikum, både for at synge og for at hilse på deres fans. Der var stående ovationer, inden de alle fem igen kom på scenen og gav et ekstranummer. Koncerten igennem havde de et hold meget dygtige countrymusikere fra Nasville i ryggen.
https://www.youtube.com/watch?v=R6aazWa7afw