Englen Eivör
Hun synger som en engel.
Der er vel næppe nogen, som har hørt en engel synge? Men hvis engle findes og kan synge, så ville de uden tvivl ønske, at de kunne synge som Eivör.
Eivör. Arkivfoto: Per Dyrholm
Hun ligner måske også en engel, når hun står alene på scenen i sin hvide kjole, med bare fødder og det lange lyse hår slået ud. Hendes stemme er guddommelig og dækker hele spektret. Det ene øjeblik kan det lyde som opera, og i det næste moment er det hårde rocktoner, den 29-årige færøske sangerinde lader lyde.
Ved aftenens koncert havde hun et dygtigt orkester med sig. Hendes mand Tróndur Bogason på keyboard, Jeppe Gram passer slagtøjet og Mikael Blak spiller bas, mens Magnus Johannesen sidder ved pianoet. Desuden støttes Eivör af de to dygtige korpiger Maria Johannesen og Åsa Wraae.
Men egentlig kunne Eivör sagtens stå alene på scene, som hun også gør ved et par numre.
Stemmen fylder rummet helt ud til yderste krog, så man både får gåsehud og en kold rislen ned ad ryggen samtidigt. Og der er fortjent flere minutter lange bifald efter flere af hendes numre, ikke mindst efter Eivör har demonstreret, at hun også kan spille på theremin, det elektroniske instrument, som musikeren ikke rører direkte ved.
Repertoiret er en blanding af nye sange fra albummet ”Room”, som netop er udkommet, og tidligere numre på enten færøsk eller engelsk. Men alle numrene bindes sammen af Eivörs stemme og udgør en musikalsk enhed. Smukke numre fra det nye album som Wake Me Up, Far Away, True Love og Rain afløses af det mere rockede Nights Body, uden at tråden tabes. Der er heldigvis også plads til en ”overraskelse”, som da pianisten begynder for tidligt med forspillet til Boxes og helt overrasker Eivör.
Denne unikke sangerinde kan det hele, og hendes smukke stemme hænger i det indre øre mange timer efter, at hun har afsluttet sin koncert med tre ekstranumre og (selvfølgelig) mange minuttersfortjent stående bifald fra den udsolgte sals 320 publikummer.
