Drones & Bellows er ude med sjette udspil på 15 år. De kalder sig selv amatører, fordi de ikke skal leve af musikken, men det forhindre på ingen måde en professionel tilgang. Anmeldelse og interview med percussionist og aktiv (og tidligere bestyrelsesmedlem) på Tønder Festival, Anker Hintze, der sætter stor pris på Brian McNeill som mentor og indpisker igennem mange år.
Man bliver straks i et herligt humør, når man lytter til Fae Yokin’ Time tae Lowsin’ Time – det album, som Drones & Bellows udsendte sidst i marts på GoMusik. Titlen er et skotsk udtryk, der betyder ”fra dagens begyndelse til arbejdstids ophør”, og sangen, som har givet titel til bandets sjette album, er skrevet og bliver sunget af den ene kvinde i firkløveret, den skotske fløjtenist, sangerinde med mere Pamela Naylor.
Receptionen på Hagges Pub, Foto: Anker Hintze
Eller skulle man sige femkløver? For Drones & Bellows er i al fald i cd-sammenhæng et femkløver. Musiker (violin, bouzouki, concertina mm.), sanger, sangskriver og producer (og mere endnu) Brian McNeill spiller en vigtig rolle i og for bandets musik og karriere og blev fra Drones & Bellows andet album, Bothwell, en katalysator for dem. En forløser af de fire musikeres materiale og evner som instrumentalister. Pamela Naylor, Halvor Bogh, Thomas Wieder og Anker Hintze spiller mindst en håndfuld instrumenter hver, og de mange strenge, fløjter, pibe og percussion skaber et stort, flot lydbillede.
”Vi mener selv, at vores lyd er vores særkende, både på albums og live. Når vi spiller koncerter, skifter vi instrumenter selv midt i numrene og skaber mange forskellige lydbilleder. Det er vores stærke side, men måske også derfor, at det ikke altid bliver helt perfekt. Men det vil vi hellere, det er en del af gamet. Vi er glade amatører, men føler os privilegerede ved, at vi på denne måde har gigs nok, især i Tyskland. Men igen, der skal helst ikke være for lang tid imellem, for det er vigtigt at holde sig i gang, især når man netop spiller fire-fem instrumenter under hver koncert”, fortæller Anker Hintze.
Det betyder også, at der bliver brugt meget lang tid på hvert nummer på hvert album, og ekstra meget tid i miksnings- og editeringsfasen, dvs. når der bliver flyttet rundt på instrumenterne og fundet de bedste indspilninger – som når en film klippes sammen. Her bruger producer Brian McNeill nok hundredvis af timer, fortæller Anker Hintze også:
”Vi har rigtig mange overdubs og en meget bred lyd, og jo, Brian er stadig utrolig vigtig for os. Tre af os er jo ikke skotter, så det er også via ham, vi får fat i nogle rødder, og vi er helt med på, at han gerne vil være med til at forme os. På dette album spiller vi to af hans sange, ligesom vi nok har spillet omkring 100 jobs sammen med ham i Tyskland og Danmark.”
Hvor meget har Tønder Festivalen betydet for Anker Hintze som musiker?
”ALT. Godt nok havde jeg spillet trommer i et rockband som helt ung, men så gik der en masse år, hvor jeg ikke spillede. Uden festivalen havde jeg nok spillet rock, hvis jeg overhovedet var begyndt igen, men her fik jeg jo åbnet mit musikalske udsyn – og det er jo også på grund af festivalen, at jeg lærte Brian at kende. Han tilbød i sin tid selv at producere vores andet album, da han havde hørt os spille Destitution Road, som er én af hans egne sange, på vores debut-cd “Song of the Chanter”. Siden har han produceret nr. tre og nu nr. seks. The Crew O The Copenhagen, bandets femte album, er en coproduktion mellem Brian McNeill og Drones & Bellows og finansieret af et tysk pladeselskab.
Brian McNeill er ikke eneste skotske forbindelse, for Pamela Naylor, bosat i Danmark og tidligere syd for den dansk-tyske grænse, giver med sine Scottish Lowland small pipes og fløjter den skotske autenticitet. Men den blandes med en nordisk inspiration, denne gang især fra Finland, men også med Halvor Boghs smukke Mariannes Vals. Bogh spiller harmonika, banjo, mandolin og cittern, mens Thomas Wieder spiller guitar, klaverharmonika, concertina og mundharpe. På fae Yokin’ Time tae Lowsin’ Time sætter McNeill ekstra krydderi på fiddle, concertina og bouzouki.
Det gode humør, der omtales i første linje, slås an fra det første nummer, Bonaparte’s Retreat Set, som emmer af liv og spillelyst, og begge de ting fortsætter albummet ud, både i de tempofyldte og de mere stille numre. Pipe Set er et af de sprudlende højdepunkter i løbet af de fem sange og syv instrumentalnumre. Hver af herrerne synger leadvokal på et nummer, men de gør sig nu bedst, når de synger backingvokaler for Pamela og hinanden. Deres force er de mange instrumenter, som spilles med sjæl, indlevelse og bestemt ikke særlig amatøragtigt!
Hvorfor bruger man 125.000 kroner på en cd i disse tider, hvor alting blot kan lægges på nettet?
”Fordi vi alligevel har en professionel stolthed, og heldigvis også er gode til at få sponsorer. Hver af vores tidligere cd’er har altid fået gode anmeldelser og solgt ganske pænt, især den vi indspillede på mange dialekter som frisisk, plattysk og sønderjysk. Det er også oplagt at sælge cd’er lige efter koncerterne. Vi spiller især i Tyskland, men også nu og da i Danmark”, siger Anker Hintze, der selv (lovligt) downloader masser af inspirerende musik og har gang i sin Ipod fra ”Fae Yokin’ Time tae Lowsin’ Time” – og længere endnu, når han da ikke giver den på djembe, bodhran, cajon ,v. .
www.dronesandbellows.magix.net
Albummet distribueres af GoFolk www.gofolk.dk
