Bluesmusikken indtog København i sidste uge. Her en lille reportage:

En bluesjam i Jazzcup havde fået afbud fra afrikanske Alain Apaloo. I stedet var sangerinden Sahra Da Silva indkaldt til at udgøre trioen med guitaristen Enrico Crivellaro og sanger, guitarist og mundharpespiller Nisse Thorbjørn. Dermed fik vi to af de største ’shoutere’ på samme scene. Heldigvis kan både Thorbjørn og Da Silva også kunsten at nedtone vokalerne, så Chabliserne og capuccinoerne ikke kom galt i halsen. Thorbjørns harpespil især var en nydelse. Han kan spille med rigtige wah-lyd, som jeg bedst husker fra Sonny Terry.

Crivellaro-Thorbjørn-Da Silva Fotos: Claus Hellgren Larsen

Trods sin ringe komfort og kapacitet (ca.50 gæster) har lokalerne i det nuværende Mojo i generationer været et foretrukket musiksted.  Uden introduktion og efter at have mast sig igennem publikum og døjet lidt med det lille musikanlæg kunne Corey Harris (f.1969 i Colorado) give os en koncert med akustisk deltablues. Repertoiret er en kombination af egne sange og bluesstandards. Hans største styrke er hans stemme. Rig, varm og inviterende – en perfekt tilgang til at lytte ekstra til sanghistorierne.

Drop Inn inviterede i forbindelse med festivalen til åben mikrofon, hvor amatører gjorde deres bedste for at blive hørt af flere end familie og venner.

Bluesfestivalen er ikke nok til at få betegnelsen ’københavnerbegivenhed’, især ikke når en social- og integrationsborgmesters fald tiltrækker mediernes opmærksomhed. Men godt at arrangørerne igen gider tilgodese et begrænset publikums musikinteresse.

Guitaristen og sangeren Jake Green fik fredag aften under festivalen overrakt Bluesprisen som Årets Danske Bluesnavn 2017. Jakob Wielandt Schiøth, som Green egentlig hedder, modtog prisen på Mojo, som er sponsor for prisen sammen med Copenhagen Bluesfestival og Amagerbio og Mojo. Foruden æren modtog prisvinderen 10.000 kr.