Paul Banks. Pressefoto

Paul Banks. Pressefoto

Jeg håber, at nogen kan hjælpe mig med at løse en gåde, som har plaget mig i snart mange år: Hvorfor er Paul Banks ikke et topnavn herhjemme og især i udlandet?

Vi falder på halen og bruger store ord, når nye, danske talenter dukker op (og bliver råspillet i radioen), og når store udenlandske musikere spiller koncert i Danmark. De får rigelig spalteplads og sendetid i medierne, men hvorfor glemmer vi altid Paul Banks?

Han er én af vores fem bedste akustiske guitarister, desuden en glimrende sanger, han har skrevet sange, der kan måle sig med de bedste, er tosproget, har vist sin slidstyrke og musikalske integritet i snart 50 år, og så er han yderst sympatisk. Alligevel optræder han oftest på små, ydmyge musiksteder i stedet for de internationale scener, hvor hans musik og talent hører hjemme.

Bevares, han har da fået nogle skulderklap: Årets folkemusiknavn, DMA/sangskriver, Årets blueskunstner, og langt om længe har han også fået en anerkendelse fra Copenhagen Songwriters’ Festival.

I øjeblikket optræder han med en sej duo. På violin Kristian (Tango Orkesteret, Donau Swing) Jørgensen og på harmonika Thor Backhausen, der ligesom Banks har et fyldigt CV. De bidrager betydeligt til brede dele af det danske musikmiljø.

Aftenens repertoire bestod af ældre sange som ”Stealin’,”Hey, Good Looking” og nogle af Banks og Jørgensens egne sange og instrumentalnumre. Den luftige struktur i numrene giver god plads til, at alle tre kan boltre sig både solo, i sammenspil og legende indskydelser. Gennemsyret af smittende musikglæde. Som publikum skal vi måske bare være glade for, at vi kan opleve Banks & Co. på vores små og hyggelige lokale musiksteder.

http://paulbanks.dk

Foto: Claus Hellgren Larsen

Foto: Claus Hellgren Larsen